U-10-88

En læge L pådrog sig under arbejdet som læge på en kirurgisk afdeling eksem på hænder og underarmene som følge af "kirurgisk" håndvask med diverse sæber.

Lidelsen bevirkede, at L måtte opgive speciallægeuddannelsen i kirurgi.

Sikringsstyrelsen gav afslag på erstatning for tab af erhvervsevne og varigt mén, da Sikringsstyrelsen fandt, at tabet af erhvervsevne var mindre end 15% og méngraden var mindre end 5%.

Afgørelsen var indanket af L, som anførte, at han ikke længere havde nogen mulighed for at blive kirurg, hvilket han havde arbejdet hen imod i mere end 10 år.

L anførte videre, at det var muligt for ham at satse på en slutstilling som praktiserende læge eller at opnå en slutstilling inden for hospitalsvæsenet i et ikke kirurgisk speciale.

Med hensyn til spørgsmålet om varigt mén anførte L, at han fortsat havde næsten daglige gener i form af svie og specielt kløe.

Sikringsstyrelsen anførte overfor Ankestyrelsen, at L endnu ikke havde opnået ansættelse i kirurgisk slutstilling (speciallægeuddannelsens fase II), som er obligatorisk for at kunne opnå en autorisation som speciallæge, og at en stor del af de læger, som søger disse stillinger, ikke opnår dem, og derfor ikke bliver speciallæger i kirurgi.

Sikringsstyrelsen fandt imidlertid, at det væsentlige var, at yngre læger i alle specialer er ansat efter samme overenskomst og derfor får samme løn. Også overlæger i forskellige specialer får samme løn, og L's indtjening var således ikke blevet påvirket af lidelsen.

Sikringsstyrelsen anførte endelig, at L manglede mindst 52 måneders ansættelse på forskellige kirurgiske afdelinger for at opnå speciallægeanerkendelse, hvorfor der ikke var tale om erhvervsskift.