U-1-04

Det fremgik af sagen, at sikrede i april 1996 under sit arbejde som smed og reparatør faldt og fik et vrid i ryggen. Dagen efter havde han nedsat kraft i højre fod og kraftige smerter i lænden strålende ud i højre ben. Der blev ved CT-scanning fundet en lateral L5-prolaps på højre side.

Sikrede genoptog arbejdet den 10. december 1996 og arbejdede frem til sommeren 1997, hvor han igen fik tiltagende smerter ud i højre ben. Sikrede blev herefter afskediget og var arbejdsløs indtil han fik bevilget støtte i henhold til dagældende bistandslovs § 43, stk. 1, til revalidering med beskæftigelse i ikke rygbelastende arbejde.

Den 15. marts 2000 blev sikrede ansat i et fleksjob.

Ankestyrelsen fastsatte i juli 2001 sikredes tab af erhvervsevne til 20%. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ved vurderingen af spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade skulle lønindtægt i fleksjob, hvor arbejdsgiveren modtog løntilskud i henhold til § 71 i lov om aktiv socialpolitik sidestilles med arbejdsindtægt, hvor hele lønnen blev afholdt af arbejdsgiveren. Sikrede indbragte Ankestyrelsens afgørelse for Østre Landsret, som frifandt Ankestyrelsen. Sikrede indbragte Østre Landsrets dom for Højesteret.

Den 22. december 2003 ophævede Højesteret arbejdsskademyndighedernes afgørelse og udtalte:

"Højesteret finder, at det, der er anført af Den Sociale Ankestyrelse, ikke giver grundlag for en anden forståelse af erhvervsevnetabsbegrebet i arbejdsskadesikringslovens § 32 end den, der ved Højesterets dom af 30. oktober 2002 (Ugeskrift for Retsvæsen 2003 s. 162) blev fastslået for så vidt angår fleksjob i relation til erstatningsansvarslovens § 5, jf. herved tillige Højesterets dom af 21. november 2003 i sag 94/2003. Sikredes erhvervsevnetab skal således fastsættes uafhængigt af den løn, som han får gennem sit fleksjob, idet der skal anlægges en konkret bedømmelse af, hvad han ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå. "