T-1-93

Ansøgeren anmodede den 2. januar 1991 over for skatteforvaltningen om at få foretaget ændringer vedrørende indkomstårene 1986 og 1987, idet indkomsten for 1986 ønskedes forhøjet med 43.000 kr. og for 1987 tilsvarende nedsat.

Den 11. januar 1991 indgav han anmodning om delpension med virkning fra april 1991. I ansøgningen oplystes indtægterne som de ville blive, såfremt skatteforvaltningen imødekom ansøgningen om ændring af skattepligtig indtægt i 1986 og 1987.

Fra 1. april 1991 udbetalte socialforvaltningen delpension.

Beregningsgrundlaget blev fastsat ud fra oplysninger fra skat teforvaltningen, der var uden hensyntagen til ændringsanmodningen, da forvaltningen ikke kendte anmodningen. Socialforvaltningen kontrollerede oplysningerne den 25. april og igen den 27. maj 1991. Resultatet var uændret. Den 21. juni 1991 ankede ansøgeren til ankenævnet over beregningen afdelpensionen. Han anførte, at der burde tages hensyn til ændrings anmodningen indgivet i januar 1991. Kommunen burde have rettet henvendelse til ham, idet der var uoverensstemmelse mellem de ansøgte beløb og de beløb, skatteforvaltningen oplyste.

Den 25. september 1991 noteredes i socialforvaltningens journal, at forvaltningen gennem nævnet fik oplyst, at skatteforvaltningen nu havde fundet ændringsanmodningen, indgået i skatteforvaltningen den 3. januar 1991. Denne anmodning ville give anledning til, at skatteforvaltningen ændrede selvangivelserne for 1986 og 1987 i overensstemmelse med det ønskede.

Den 3. oktober 1991 meddelte skatteforvaltningen ansøgeren, at forvaltningen agtede at ændre for indkomstårene 1986 og 1987 således, som der var anmodet om. Forvaltningen beklagede den lange ekspeditionstid.

Den 9. oktober 1991 oplyste ansøgeren på nævnets forespørgsel, at ændringen i de skattemæssige forhold var sket med henblik på reglerne om delpension. Dengang han indgav den oprindelige selvangivelse, vidste han ikke, at han kunne få brug for at søge delpension. Han oplyste endvidere, at skatteforvaltningen havde forklaret ham, at man havde ladet hans anmodning ligge, idet man efter samtale med socialforvaltningen var af den opfattelse, at ændringen ikke ville få nogen betydning.

Nævnet fandt, at ansøgeren ved beregningen af delpension skulle stilles, som om ændringen af skatteforholdene var gennemført betids nok til at kunne indgå i grundlaget for beregningen af delpension.

Afgørelsen var begrundet med, at det var ubestridt, at anmodningen af 2. januar 1991 om ændring af den skattepligtige indtægt for årene 1986 og 1987 var modtaget i skatteforvaltningen den 3. januar 1991 forud for ansøgningen om delpension den 11. januar 1991.

Nævnet fandt ikke, at den efterfølgende bortkomst af anmodningen og den deraf afledede forsinkelse af behandlingen af denne, burde komme ansøgeren til skade.

Nævnet lagde herved vægt på tidspunktet for anmodningens indgivelse sammenholdt med tidspunktet for ønsket om overgang til delpension.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på, om en afgørelse fra skatteforvaltningen skal have indflydelse på delpensionsspørgsmålet, hvor eneste formål med skatteændringen er at opnå størst muligt beregningsgrundlag for delpension, endvidere hvilken betydning fastsættelse af tidspunktet for skatteændringen har set i relation til delpensionsansøgningen og endelig om delpension skal omberegnes, hvis forsinkelse af skatteændringer skyldes fejl hos skattevæsenet.