R-3-08

Beskæftigelsesankenævnet havde med rette afvist at behandle borgerens klage. Det betød, at borgerens placering i matchkategori 4 med den virkning, at borgeren ikke kunne tilmeldes Jobnet, ikke kunne anses for en afgørelse, der kunne klages over. Placering i matchgruppe 4 med den virkning, at borgeren ikke kunne tilmeldes Jobnet, var ikke en afgørelse, der skabte retsvirkninger for borgeren. Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at hensigten med matchkategorisering var at give kommunen et hurtigt overblik over kontanthjælpsmodtagerens beskæftigelsespotentiale og planlægge det videre forløb med henblik på at bringe kontanthjælpsmodtageren tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. Matchkategorisering var således et processuelt skridt, som kommunen var forpligtet til at anvende i forbindelse med sagsbehandlingen. Indplaceringen i matchgruppe bestemte ikke hvad, der var, eller skulle være ret for borgeren. Den kunne derfor ikke anses for en egentlig afgørelse. Den efterfølgende afgørelse om, hvorvidt borgeren i tilstrækkeligt omfang udnyttede sine arbejdsmuligheder, det vil sige, stod til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder om borgeren tog imod et rimeligt tilbud efter de sociale foranstaltninger, skabte retsvirkninger. Denne afgørelse kunne borgeren derfor klage over efter almindelige regler. Beskæftigelsesankenævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle borgerens klage over matchkategorisering. Beskæftigelsesudvalget kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.