R-10-01

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var berettiget til at kræve ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 1999 og januar kvartal 2000 tilbagebetalt, uanset at manden ikke var berettiget til at modtage ydelserne. Ankestyrelsen fandt det godtgjort, at han i den omhandlede periode ikke havde været reelt enlig, da han på dette tidspunkt var gift, og adskillelsen fra ægtefællen ikke skyldtes uoverensstemmelse, jf. Ankestyrelsens praksis beskrevet i SM B-8-96. Ankestyrelsen fandt det imidlertid ikke godtgjort, at han havde modtaget børnetilskud mod bedre vidende, jf. børnetilskudslovens § 24, stk. 2. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunen ikke fandtes at have vejledt modtager tilstrækkeligt i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommunen skal orientere skriftligt om ydelsesmodtageres pligt til at give oplysninger, om hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen og om konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne. Ankestyrelsen fandt det således ikke tilstrækkeligt til at statuere ond tro, at manden på ansøgningsskemaet havde anført sin civilstand, der på ansøgningstidspunktet var "fraskilt". Ankestyrelsen fandt det videre ikke godtgjort, at han havde tilsidesat oplysningspligten ved ikke at have oplyst kommunen om indgåelse af ægteskab i juli 1999, førend hustruen kom til landet i januar 2000. Ankestyrelsen var ikke enig med nævnet og kommunen i opfattelsen af, at manden på baggrund af ansøgningsblankettens udformning burde have vidst, at hans civilstatus havde betydning for berettigelsen til børnetilskud. Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen særlig vægt på, at blanketten ikke angav indgåelse af ægteskab som en begivenhed, der var pligt til at underrette forvaltningen om. Blanketten omhandlede alene specifik angivelse af, hvornår der forelå et samliv i lovens forstand, hvilket der i mandens tilfælde først gjorde i januar 2000. Blanketten fandtes derfor ikke at kunne udfylde den efter indførelsen af retssikkerhedsloven skærpede vejledningspligt, der påhviler kommunen efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.