R-10-01
Resume
Modtager af børnetilskud skulle ikke tilbagebetale ydelser, som var modtaget uberettiget. Oplysningerne på en ansøgningsblanket fandtes ikke at opfylde retssikkerhedslovens krav om at kommunen skal give ansøgeren skriftlig besked om oplysningspligten...
Lovgrundlag
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr 1017 af 17. november 2000 - § 24, stk. 1 og § 24, stk. 2
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 11, stk. 2
Sagsfremstilling
Ved ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud markerede ansøger på ansøgningsblanketten, at hans civilstand var "fraskilt". Han blev bevilliget børnetilskud med virkning fra juli kvartal 1999, og ydelsen blev udbetalt første gang den 20. juli 1999.
I slutningen af juli 1999 blev manden gift i udlandet. Hustruen blev i udlandet, mens han vendte tilbage til Danmark. I starten af januar 2000 kom hustruen til Danmark, hvor hun blev tilmeldt Folkeregistret.
Herefter mødte manden i forvaltningen og fortalte, at han var blevet gift i juli måned 1999, og at hustruen nu var kommet til Danmark. Han afleverede særblanket med kryds ved, at han ikke længere var enlig forsørger.
Ved senere møde i forvaltningen blev manden informeret om betingelserne for at modtage børnetilskud samt om, at der ville blive krævet tilbagebetaling. Forvaltningen traf samme dag skriftlig afgørelse om tilbagebetaling.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på uddybning af SM B-6-00, herunder om hvorvidt manden var i ond tro, og om han havde opfyldt sin oplysningspligt.
Ankestyrelsen har også taget stilling til, hvilken betydning det har, at kommunen ikke har vejledt manden tilstrækkeligt i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse R-10-01 på retsinformation.dk →