P-8-07

J.nr.: 6000679-06

Resume

Der var ikke ret til varmetillæg for en måned, hvor pensionisten også havde modtaget boligydelse. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i reglerne om varmetillæg til at tilgodese personer, hvis varmetillæg på grund af reglen om mind...

Lovgrundlag

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 14, stk. 2

Sagsfremstilling

En pensionist modtog en boligydelse, der blev beregnet efter boligstøttelovens § 10, stk. 5, da hans lejlighed var opvarmet af et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Han havde endvidere løbende modtaget varmetillæg efter pensionslovens § 14, stk. 2.

Kommunen havde beregnet, at boligydelsen for december 2004 var 212 kr. og den isolerede virkning af kompensationsbeløbet var 68 kr. Eftersom boligydelsen ikke ville komme til udbetaling, hvis han ikke blev kompenseret efter boligstøttelovens § 10, stk. 5, fastsatte beregningssystemet kompensationen efter § 10, stk. 5, til den samlede boligydelse (= 212 kr.).

Kompensationsbeløbet i boligydelsen udgjorde 85 kvm. x 23,75 kr., hvilket var lig 2.019 kr. om året. Eftersom kompensationen udbetaltes med 40 % i tilskud og resten i lån betød dette, at den isolerede virkning af kompensationen var 68 kr. om måneden.

Kommunen beregnede varmetillægget for december 2004 til 0 kr.

Pensionisten mente, at den maskinelle beregning måtte være forkert.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse

Nævnet begrundede afgørelsen med, at beregningen var sket i overensstemmelse med beregningsreglerne i bekendtgørelsen om pension samt Socialministeriets skrivelse af 17. juli 2002 om ændring af varmetillægsregler m.v.

Nævnet havde været opmærksomt på, at pensionisten havde anført, at beregningsreglerne medførte en fejlberegning i de tilfælde, hvor mellemregningen viste, at boligstøtte uden kompensation ikke ville komme til udbetaling på grund af minimumsgrænsen for udbetaling. I disse tilfælde fastsattes værdien af kompensationen til det samme beløb, som den udbetalte boligydelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om beregningsreglerne medførte fejlberegning i de tilfælde, hvor boligstøtte uden kompensation ikke ville komme til udbetaling på grund af minimumsgrænsen for udbetaling.

Afgørelse

Pensionisten have ikke ret til varmetillæg for pågældende måned. Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke var tilstrækkelig hjemmel i reglerne om varmetillæg til at tilgodese personer, hvis varmetillæg på grund af reglen om mindsteudbetaling i boligstøtteloven, blev reduceret med hele boligydelsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionsbekendtgørelsens § 22, stk. 2, havde til formål at undgå, at udgifter til drift og vedligeholdelse af varmeanlægget kunne kompenseres som en varmeudgift, idet denne udgift var en huslejeudgift. Reglens eneste formål var således at undgå overkompensation. Styrelsen lagde herudover vægt på, at Socialministeriet i skrivelsen af 17. juli 2002 havde anført, at den isolerede virkning var lig den faktiske boligstøttekompensation efter boligstøttelovens § 10, stk. 5. Ankestyrelsen lagde endelig vægt på det af Socialministeren i S 3116 af 2. april 2004 til Folketingets Socialudvalg anførte, hvorefter den faktiske boligstøttekompensation var lig forskellen mellem den boligstøtte, der blev ydet ved anvendelse af boligstøttelovens § 10, stk. 5, og den boligstøtte der ville være ydet, hvis reglen i § 10, stk. 5, ikke fandtes. Det anførtes endvidere, at alle relevante bestemmelser i boligstøtteloven skulle inddrages ved beregningen. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Nøgleord

OverkompensationBoligstøttekompensationMindsteudbetaling af boligydelseBeregningVarmetillæg

Relaterede afgørelser

P-10-99

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregning af varmetillæg skulle der ske fradrag for de faktiske udgifter til drift og vedligeholdelse af det kollektive varmeforsyningsanlæg. Der kunne ikke i stedet fradrages et skønsmæssigt fastsat beløb s...

P-26-98

En pensionist, som tidligere havde fået varmetillæg beregnet efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler i henhold til overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsen om social pension, havde ikke længere ret hertil efter en periode, hvor han ikke havde f...

P-1-01

Kommunen havde ikke krav på morarenter af hele pensionsbeløbet, som pensionisten skulle tilbagebetale, idet kommunen på forfaldstidspunktet havde givet henstand i form af en afdragsaftale. Der kunne kun pålægges renter af ikke rettidigt betalte beløb...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse P-8-07 på retsinformation.dk →