RegelrytterPrincipafgørelserP-5-05

P-5-05

PrincipafgørelseLov om social pension2005
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

For en person med ophold i 3. land (her Canada) kunne ophold på Grønland ikke umiddelbart medregnes ved opgørelse af dansk bopælstid til beregning af pension. Da der var tale om ansættelse i danske firmaer og således arbejde i dansk interesse kunne p...

Der måtte ved opgørelse af bopælstid tages hensyn til perioder med arbejde på Grønland i det omfang der havde været tale om arbejde i danske firmaer og således i dansk interesse. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke var sikre holdepunkter for at arbejde på Grønland (hvor pensionsloven ikke umiddelbart gælder) skulle være undtaget fra § 8.

Sagsoplysninger

En folkepensionist fik pension beregnet svarende til at han havde boet i Danmark 17 år efter sit fyldte 15. år. En periode på 2-3 år (1968-71) med arbejde på Grønland kunne ikke medregnes, da pensionsloven ikke gælder for Grønland.

Han ankede afgørelsen og anførte, at Grønland på det pågældende tidspunkt var et amt i Danmark, og at han i øvrigt var ansat af danske firmaer i denne periode.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der ved beregning af bopælstid skulle medregnes arbejde på Grønland for danske firmaer.

Lovhenvisninger

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 8

Note:

*) SM P-34-04 ophæves samtidig.

* * * * *

Emneord
Dansk interesseBopælstidGrønlandPension