P-4-86

En 52-årig kvinde søgte højeste invalidepension og bistandstillæg, efter at hun havde fået fjernet det meste af tyndtarmen og højrehalvdel af tyktarmen. Hun måtte herefter daglig have 2 liter er næringsvæske indført i blodbanen gennem et kateter. Hendes ægtefælle, der havde fuldtidsarbejde, satte ernæringsvæsken op om eftermiddagen, og den blev taget ned næste morgen af en hjemmesygeplejerske. Ud over hjemmesygeplejerske ca. 1 time daglig havde ægtefællerne hjemmehjælp 3 timer på 4 af ugens dage.

Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte ansøgeren højeste pension, men gav afslag på bistandstillæg.

Sagen blev anket af ansøgeren.

Ankestyrelsen modtog supplerende oplysninger fra et hospital, hvor ansøgeren havde været indlagt til intensiv behandling, efter at hun ikke havde passet den parenterale ernæring hjemme. Hospitalet oplyste, at man havde forsøgt at få hende selv til at administrere ernæringen, men det havde været umuligt, fordi hun fik kvalme blot ved synet af et dropstativ. Hun erklærede imidlertid, at hun med stor sikkerhed ville kunne klare at administrere det selv, når hun kom hjem, navnlig fordi hun da ville kunne modtage hjælp af sin mand.

Kommunens socialforvaltning oplyste efter denne indlæggelse, at ansøgeren gentagne gange var fundet besvimet i hjemmet. Ægtefællens arbejde i forbindelse med hendes sygdom bestod i at tillave drop fra kl. 16.00 til 17.00, at sætte droppet i fra kl. 19.00 til kl. 19.30 og at tage droppet ned fra kl. 6.30 til 6.45. Endvidere måtte han op hver nat fra . . . til 10 gange for at kontrollere droppet, og ansøgeren skulle have skiftet ble 4-5 gange hver nat. Ansøgeren havde hjemmesygeplejerske som psykisk støtte fra kl. 14.00 til 16.15, og der var hjemmehjælp fra kl. 8.45 til 10.45 5 dage om ugen.