RegelrytterPrincipafgørelserP-34-96

P-34-96

PrincipafgørelsePensionsloven1996
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Invaliditetsydelse kunne ikke tilkendes, fordi ansøger på ansøgningstidspunktet modtog barseldagpenge efterfulgt af børnepasningsorlovsydelse. De nævnte ydelser kunne ikke sidestilles med erhvervs indtægt, eftersom det ikke var en forudsætning, at an...

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne tilkendes invalidtetsydelse. Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde erhvervsmæssigt arbejde eller indtægt, som kunne sidestilles hermed. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger på ansøgningstidspunktet modtog barseldagpenge og efterfølgende børnepasningsorlovsydelse. Ankestyrelsen fandt ikke, at disse ydelser kunne sidestilles med erhvervsindkomst, eftersom berettigelsen hertil ikke forudsætter, at ansøgeren er til rådighed for arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen fandt samtidig, at der ikke ville have været grundlag for at frakende en tidligere tilkendt invaliditetsydelse på grund af midlertidig manglende rådighed som følge af benyttelsen af de nævnte orlovstilbud. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Sagsoplysninger

Sagen drejede sig om en 35-årig kvinde med spastisk lammelse. Hun var uddannet pædagog og havde været beskæftiget som sådan vekslende med perioder, hvor hun modtog arbejdsløshedsdagpenge. På tidspunktet for ansøgning om invaliditetsydelse var hun på barselorlov og havde herefter 1 års børnepasningsorlov.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på invaliditetsydelse med henvisning til, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet modtog barseldagpenge efterfulgt af børnepasningsorlovsydelse. Nævnet fandt, at de nævnte ydelser ikke kunne sidestilles med arbejde, idet det ikke er en forudsætning, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan tilkendes invaliditetsydelse, mens ansøger modtager barseldagpenge eller børnepasningsorlovsydelse.

Lovhenvisninger

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 18

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 21

Emneord
RådighedTilkendelseErhvervsindtægtInvaliditetsydelseBarselsdagpenge