RegelrytterPrincipafgørelserP-25-96

P-25-96

PrincipafgørelsePensionsloven1996
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Der var ikke ret til petroleumstillæg, selvom en pensionist brugte dunkpetroleum. Begrundelsen var, at anvendelse af petroleum i 10 l dunke ikke var en nødvendig opvarmningsform, fordi pensionisten havde en 500 l tank, der kunne påfyldes fra tankbil....

Pensionisten havde ikke ret til petroleumstillæg efter reglerne i pensionslovens § 17, stk. 4. Efter reglerne var det en forudsætning for, at der kunne gives tilskud svarende til petroleumsafgiften, at anvendelse af 10 l dunke var nødvendig opvarmningsform i pensionistens bolig. Da pensionisten på sin ejendom havde installeret en tank på 500 l, var anvendelse af dunke på 10 l ikke nødvendig for at opvarme hans bolig, idet han havde mulighed for påfyldning af tanken ved levering fra tankbil. Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Sagsoplysninger

En folkepensionist havde siden 1963 anvendt petroleum som hoved opvarmningskilde til opvarmning af sit helårshus. Han modtog indtil 1. januar 1995 petroleumstillæg, da han tidligere havde haft en 20 l tank hængende i stuen. Pensionisten ønskede fortsat at købe petroleum i 10 l dunke.

Da kommunen blev bekendt med, at der på grunden var installeret en 500 l tank, blev tillægget inddraget. Ankenævnet tiltrådte kommunensafgørelse, da anvendelse af 10 l petroleumsdunke ikke var en nød vendig opvarmningsform i pensionistens bolig.

Ankestyrelsen fik oplyst fra 2 oliefirmaer, at der kunne leveres petroleum pr. tankbil også til en 500 l tank.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af anvendelse af pensionslovens § 17, stk. 4.

Lovhenvisninger

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 17, stk. 4

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 14, stk. 3

Emneord
PetroleumstillægPension