P-21-98
Resume
Afgørelsen af om der kunne kræves tilbagebetaling efter den lovbestemte adgang til at kræve tilbagebetaling ved dobbeltforsørgelse, måtte på samme måde som ved den ulovbestemte tilbagesøgningsadgang bero på en konkret vurdering. I denne vurdering måt...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 43, stk. 1, nr. 3
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 43, stk. 1
Sagsfremstilling
Sagen drejede sig om en engelsk statsborger, der var flyttet til Danmark i 1968 og her fik tilkendt førtidspension i 1994. Der var tale om brøkpension i forhold til den periode, han havde boet i Danmark. Kommunen bevilgede personligt tillæg, der supplerede pensionen op til fuld pension for perioden 1. september 1994 til 1. januar 1996.
Samtidig med at den danske pensionsansøgning blev behandlet søgte kommunen pension til ham i henholdsvis England og Canada, hvor han tidligere havde opholdt sig.
I juli 1995 fik kommunen underretning om at han var tilkendt pension i England fra 1. juli 1993, og krævede herefter tilbagebetaling af personligt tillæg for perioden 1. september 1994 til 1. september 1995. Ansøger fik efterbetalt sin engelske pension med tilbagevirkende kraft, efter han havde fået udbetalt det personlige tillæg. Den engelske pension dækkede samme periode og samme forsørgelsesformål.
Kommunen fandt, at han skulle tilbagebetale et beløb svarende til det, der var udbetalt ham i personligt tillæg for perioden 1. september 1994 til 1. september 1995.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling.
Nævnet lagde vægt på, at den fra England udbetalte pension dækkede samme tidsrum og samme formål som det udbetalte personlige tillæg.
Nævnet fandt ikke at det forhold, at ansøger havde besluttet at frasige sig den fra England tilkendte pension, kunne begrunde, at kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling, ligesom det ikke havde til følge, at der fortsat var grundlag for udbetaling af personligt tillæg som supplement til den danske brøkpension.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse efter reglerne i pensionslovens § 43, stk. 1, nr. 3, forudsatte, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om der kunne kræves tilbagebetaling på samme måde som ved tilbagebetaling efter den ulovbestemte adgang til tilbagesøgning i dobbeltforsørgelsestilfælde.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-21-98 på retsinformation.dk →