P-20-03
Resume
Efterbetaling af privat pension for en periode, for hvilken der var tilkendt social pension, skulle bedømmes efter princippet om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse måned for måned. Efterbetaling af pension for perioden før tilkendelsen af...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 39, stk. 2 og § 39, stk. 3
Sagsfremstilling
En 49-årig kvinde fik i februar 2002 tilkendt højeste førtidspension med virkning fra den 1. april 2001. Op til afgørelsen om førtidspension havde hun modtaget sygedagpenge fra oktober 2001 og dagpenge fra a-kassen indtil dette tidspunkt.
Efter pensionstilkendelsen søgte pensionisten om udbetaling af en privat pension og fik i juli 2002 meddelelse om, at der tilkom hende et beløb på ca. 450.000 kr. (før skat) for perioden 1. juli 1997 til den 31. juli 2002. Af det samlede beløb udgjorde renter 2000 kr.
Pensionisten orienterede kommunen om efterbetalingen den 13. september 2002. Kommunen traf derfor en mundtlig afgørelse om omregning af pensionen i et år fra den 1. september 2002. Afgørelsen betød, at pensionisten i de følgende 12 måneder kun ville få udbetalt invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb.
Som begrundelse for afgørelsen henviste kommunen senere til SM P-7-98, men pensionisten mente ikke, at hendes situation lignede den sag, SM'en drejede sig om.
Kommunen svarede, at selv om afgørelsen fra Ankestyrelsen omhandlede rentebeløb, var princippet ved omregning af pension, at store skattepligtige éngangsindtægter skal medregnes i pensionsberegningen i en 12 måneders periode regnet fra den efterfølgende 1. efter modtagelsen af beløbet. Kommunen vejledte nu om klageadgang.
Under sagens behandling i det sociale nævn oplyste kommunen, at pensionen er bagudbetalt og derfor kunne omregnes fra den 1. september 2002.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med henvisning til principperne i SM P-7-98. Nævnet fandt det uden betydning, at der i den nævnte afgørelse alene var tale om renter og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven, mens den foreliggende sag drejede sig om efterbetaling af pension for en længere periode, idet der i begge tilfælde var tale om udbetalte éngangsbeløb af en sådan størrelse, at det udbetalte beløb efter pensionsloven skal indgå i beregningsgrundlaget for førtidspensionen i 12 måneder fra den første efter, at pensionisten fik rådighed over beløbet.
Ved genvurderingen af sagen henviste nævnet yderligere til, at den efterbetalte pension var skattepligtig og derfor efter pensionslovens § 28, stk. 1, skulle indgå i beregningsgrundlaget.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om efterbetaling af privat pension medfører omregning af fremtidig pension, ikke alene på grundlag af renter, men også på grundlag af det efterbetalte pensionsbeløb.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-20-03 på retsinformation.dk →