P-20-01
Resume
Den fælles husførelse mellem ægtefællerne måtte anses for at være ophørt med virkning fra den dato hvor ægtemanden fik varigt ophold på plejehjem. Med virkning fra denne dato var der sket en sådan ændring i parrets personlige forhold, at der var grun...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 39, stk. 2 og § 39, stk. 3
Sagsfremstilling
En pensionists ægtemand blev indlagt akut på hospital den 14. januar 2000. Den 24. januar 2000 blev han overflyttet til en midlertidig korttidsplads på et plejehjem. Kort efter blev det konstateret at han havde pådraget sig en svær varig demens, der fremover ville nødvendiggøre plejehjemsophold.
Den 19. februar 2000 blev hans midlertidige plejehjemsophold forlænget med henblik på varigt ophold så snart der kunne opnås en varig bolig.
Den 28. februar 2000 fik ægteparret tilbud om at ægtemanden kunne få varig bolig i plejehjemmet med virkning fra 3. marts 2000.
Ægtemanden flyttede herefter til den varige bolig. Selve flytningen varede et par dage og var endelige fuldbragt den 3. marts 2000. Fra denne dato beregnede forvaltningen herefter betaling for varigt ophold.
Med henvisning til pensionslovens § 39, stk. 2 omregnede forvaltningen herefter hustruens pension med virkning fra 1. april 2000, det vil sige fra den første i måneden efter ændringen var indtruffet.
Hustruen klagede over forvaltningens afgørelse til det sociale nævn, med henvisning til SM P-12-00.
Det sociale nævn fandt, at der ikke var grundlag for at omregne pensionen fra et tidligere tidspunkt.
I sin klage over nævnets afgørelse gjorde hustruen gældende, at ægtefællen den 28. februar 2000 fik tilbud om en fast plejehjemsplads fra den 3. marts 2000. Boligen var indflytningsklar og ægteparret fik mulighed for at lade flytningen ske gradvist over nogle dage, med endelige flytning den 3. marts 2000. Hustruen fandt på denne baggrund og sammenholdt med SM P-12-00, at det var urimeligt, at hun først kunne få omregnet sin pension med virkning fra 1. april 2000, når der skulle betales for 2 huslejer for marts og den fælles husførelse ophørte fra 1. marts 2000.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om nævnets afgørelse var i overensstemmelse med praksis, jf. SM P-12-00.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-20-01 på retsinformation.dk →