P-15-02
Resume
Der kunne ikke udbetales bistandstillæg under varigt ophold på et behandlingscenter. Ankestyrelsen lagde vægt på, at behovet for den hjælp bistandstillægget dækkede, måtte anses for dækket gennem ophold i boformen. Ankestyrelsen fandt dog, at bistand...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 44, stk. 1, nr. 3 og § 46, stk. 2
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 46 og § 44
Sagsfremstilling
Klager var som 18-årig tilkendt mellemste førtidspension på grund af følger efter hjernetumor i form af motoriske vanskeligheder og problemer med korttidshukommelsen. Han var samtidig tilkendt bistandstillæg på grund af behov for bistand til strukturering af hverdagen. Han blev den 2. april 2001 optaget på et behandlingscenter, som var en behandlingsinstitution efter § 92 i lov om social service.
Kommunen meddelte, at han ikke havde ret til bistandstillæg under ophold på behandlingscentret, idet betingelserne for at modtage tillægget ikke længere var opfyldt, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension. Tillægget bortfaldt med virkning fra den 1. juli 2001.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste som kommunen til § 44, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af bistandstillæg, hvis betingelserne for at modtage tillægget ikke længere er opfyldt.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at behovet for bistand blev dækket af det personale, som var tilknyttet behandlingscentret.
Nævnet havde ved genvurderingen indhentet supplerende oplysninger fra centret, som oplyste, at han havde brug for ledsager, når han skulle ud af huset på grund af massive hukommelsesproblemer og problemer med at håndtere uforudsete hændelser.
Det var desuden oplyst, at han havde mange fritidsinteresser, bl.a. bowling, biografture, motionscenter og ture i byen. Han tog ofte hjem i week-enden ved hjælp af en § 103-kørselsordning. Han var bevilget ledsageordning efter § 81 i lov om social service i 15 timer om måneden, men havde udgifter til egen og ledsagers udgifter til kørsel, entrébilletter og forplejning ved disse ledsagede aktiviteter.
Efter genvurdering fandt nævnet, at der snarere var behov for ledsagelse end behov for bistand til aktiviteterne og fandt, at udgifterne til en ledsagers udgifter evt. kunne søges dækket ved personligt tillæg efter § 17 i lov om social pension.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at behovet for bistand ikke var faldet bort i forbindelse med opholdet, idet behandlingscentret ikke kunne tilbyde fritidsaktiviteter, som foregik udenfor centret. Disse skulle klager selv sørge for og dels gennemføre og betale. Klager skulle ligeledes sørge for transport. Klager var nu i praksis begrænset til at opholde sig på centret, medmindre han kunne få andre til at deltage og betale.
Ankestyrelsen har behandlet sagen i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet, om der er ret til bistandstillæg under ophold i boform efter § 92, i lov om social service, herunder spørgsmålet om der skal ske frakendelse efter § 44, stk. 1, nr. 3, eller administrativ inddragelse efter § 46, stk. 2, under opholdet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-15-02 på retsinformation.dk →