P-14-03
Resume
Der var ikke grundlag for at inddrage pensionen til en varetægtsfængslet førtidspensionist, da han efter domfældelse blev løsladt ved en byretskendelse, som efterfølgende blev ændret af landsretten. Han kunne således ikke i pensionslovens forstand an...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 34 og § 46
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 45
Sagsfremstilling
Sagen vedrørte en førtidspensionist, som blev varetægtsfængslet den 4. juli 2002. Kommunen standsede derfor udbetalingen af hans pension ved udgangen af august måned i overensstemmelse med pensionslovens § 46, stk. 1.
Den 28. august blev han efter domfældelse løsladt ved byrettens kendelse. Anklagemyndigheden kærede kendelsen til landsretten, som den 30. august ændrede byrettens afgørelse. Landsretten fandt, at manden skulle fængsles indtil afsoning kunne finde sted.
Politiet kunne ikke træffe ham på hjemadressen. Landsrettens kendelse blev derfor forkyndt for mandens fraseparerede ægtefælle den 2. september. Han henvendte sig herefter til myndighederne den 10. september, hvor han på ny blev varetægtsfængslet.
Manden påbegyndte afsoning af sin dom den 10. oktober.
Kommunen vurderede, at hans pension for september og oktober måned 2002 skulle inddrages.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen gjorde kommunen gældende, at der var tale om én indsættelse og ét indsættelsestidspunkt. Løsladelsen af 28. august var uberettiget, jf. landsrettens kendelse af 30. august, og kommunen henviste til SM P-25-02.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om betingelserne for at inddrage pension efter pensionslovens § 46, stk. 1, fortsat er opfyldt, når en varetægtsfængslet førtidspensionist bliver løsladt ved en byretskendelse, som efterfølgende ændres af landsretten.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-14-03 på retsinformation.dk →