P-14-03

Ankestyrelsen fandt, at manden havde ret til udbetaling af pension for september og oktober måned 2002. Begrundelsen for afgørelsen var, at han efter domfældelse den 28. august 2002 blev løsladt, og at han på ny blev varetægtsfængslet ved landsrettens kendelse den 30. august, som ændrede byrettens afgørelse om løsladelse. Kendelsen blev forkyndt for hans fraseparerede ægtefælle den 2. september 2002, da han ikke kunne træffes på sin hjemadresse. Ankestyrelsen fandt, at manden i pensionslovens forstand måtte anses for at være indsat/varetægtsfængslet igen fra tidspunktet for forkyndelsen den 2. september. Ankestyrelsen lagde vægt på, at retsvirkningen af landsrettens ændring var, at byrettens afgørelse ikke længere gjaldt. Imidlertid blev han løsladt den 28. august i overensstemmelse med byrettens afgørelse. At kendelsen blev påkæret til landsretten havde ikke opsættende virkning for løsladelsen. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ikke var tale om en midlertidig løsladelse med henblik på kortvarigt ophold andetsteds. Undtagelsen i bekendtgørelsens § 50, stk. 1, fandt derfor ikke anvendelse. Endvidere blev der lagt vægt på, at førtidspension er en forsørgelsesydelse, og hvis manden ikke var berettiget til udbetaling af pension under løsladelsen fra den 28. august til den 2. september, hvor landsrettens kendelse blev forkyndt, ville han være uden forsørgelsesgrundlag. At reglerne i pensionslovens § 46, stk. 1, og § 34, sammenholdt med bekendtgørelsens § 50, stk. 1 og 2, førte til, at han var berettiget til udbetaling af pension i en længere periode end ovennævnte, og at der dermed var tale om dobbeltforsørgelse i en periode, kunne efter Ankestyrelsens vurdering ikke føre til et andet resultat i denne sag. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.