P-12-98
Resume
Det forhold, at en pensionist var fundet straffri efter straffelovens § 16, stk. 2, fordi hun ikke kunne anses at have indset betydningen af sine handlinger, medførte ikke i sig selv, at det måtte lægges til grund, at hun ikke havde modtaget for mege...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 42
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 42
Sagsfremstilling
Sagen drejede sig om en førtidspensionist, som uberettiget havde modtaget 41.230 kr. i ordinært og ekstra børnetilskud i perioden 1. juli 1990 til 31. december 1995 samt uberettiget havde fået udbetalt 46.020 kr. i pensionstillæg som enlig i indkomstårene 1994-95.
Pensionisten havde endelig betalt for lidt i skat, idet hun fortsat havde haft forhøjet personfradrag som enlig pensionist i indkomstårene 1992-93.
Ydelserne var modtaget mod urette, idet ansøger siden 1990 havde være samlevende og alligevel fået ordinært og ekstra børnetilskud samt det særlige pensionstillæg som enlig. Pensionisten benægtede ikke, at hun havde været samlevende siden 1990. Der var således ikke tvivl om, at ydelserne var modtaget med urette.
Vedrørende udbetalingen af børnetilskud fremgik det, at pensionisten selv havde søgt herom, og at hun én gang årlig havde erklæret overfor kommunen, at hun ikke levede i samlivsforhold. På kommunens oplysningsblanket var det forklaret, hvad der forstås ved et samlivsforhold i børnetilskudslovens forstand.
Vedrørende udbetalingen af særligt pensionstillæg var det oplyst, at pensionisten, som tidligere havde haft forhøjet personfradrag, uden ansøgning overgik til udbetaling af særligt pensionstillæg med virkning fra d. 1. januar 1994. Det var endvidere oplyst, at kommunen alene havde givet en generel orientering til alle borgere om de ændrede regler, og at pensionisten derudover alene var orienteret om beregningsgrundlaget for pensionen på pensionsmeddelelsen én gang årligt.
Byretten havde fundet, at pensionisten objektivt set havde overtrådt straffelovens § 279 om bedrageri, men havde fundet, at hun i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, ikke burde straffes.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken betydning det har for spørgsmålet om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og børnetilskud, at ansøger er fundet straffri efter straffelovens § 16, stk. 2.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-12-98 på retsinformation.dk →