P-10-06

Pensionisten havde ikke ret til personligt tillæg til dækning af udgifterne ved ægtefællens hjemtransport den 19. juni 2002. Ankestyrelsen havde oplyst i begrundelsen, at tildeling af personligt tillæg efter førtidspensionslovens § 17, stk. 2, skete efter en konkret, individuel vurdering af de økonomiske forhold (indtægter, udgifter og formueforhold) sammenholdt med størrelsen af og formålet med udgiften, der søgtes personligt tillæg til. Der skulle således være tale om en rimelig og nødvendig udgift, som pensionisten ikke selv kunne afholde. Efter praksis var der ikke herudover begrænsninger i, hvilke udgifter der kunne søges personligt tillæg til. Ankestyrelsen lagde til grund, at indlæggelse på udenlandsk sygehus skete efter eget ønske, efter at ægtefællen på dansk sygehus havde fået konstateret cancer i bugspytkirtlen med spredning til lever og lunger. Ankestyrelsen lagde også til grund, at ægtefællen efter indlæggelse på tysk sygehus blev behandlet for to akut opståede lidelser. Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at pensionisten efter forværring af ægtefællens helbred efter aftale med det udenlandske sygehus fik ægtefællen transporteret til dansk hospital med udenlandsk ambulance og læger, og at udgiften hertil udgjorde 4.500 euro (ca. 33.750 kr.). Ankestyrelsen lagde tillige til grund, at pensionisten og ægtefællen modtog mellemste førtidspension, og at de ikke havde andre indtægter. Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret individuel vurdering af sagen, at udgifterne til ægtefællens hjemtransport fra udenlandsk hospital ikke kunne anses for en rimelig begrundet udgift, jf. førtidspensionslovens § 17, stk. 2. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke efter regler i dansk lovgivning eller ved andre internationale regler var fastsat regler til dækning af udgifter til hjemtransport i et tilfælde som det foreliggende. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at udgifter til hjemtransport i forbindelse med alvorlig sygdom som udgangspunkt skulle sikres ved at tegne en forsikring, og at det var en udgift, som pensionisten ikke kunne udelukke kunne opstå. Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne lægges afgørende vægt på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efterfølgende ved brev af 22. juni 2005 havde betalt for ydet sygehjælp til ægtefællen i perioden fra den 12. maj - 18. juni 2002 på grund af de i udlandet to akut opståede lidelser. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.