P-10-06
Officiel principafgørelse
En førtidspensionist havde ikke ret til personligt tillæg til hjemtransport af syg ægtefælle fra udenlandsk hospital, da udgifterne ikke kunne anses for en rimelig begrundet udgift. Indlæggelse på udenlandsk sygehus til behandling skete efter eget øn...
Sagsoplysninger
Det fremgik af sagen, at førtidspensionistens ægtefælle, der modtog mellemste førtidspension, den 14. april 2002 blev indlagt på dansk sygehus, hvor der blev konstateret cancer i bugspytkirtlen med spredning til lever og lunger. Den 12. maj 2002 blev ægtefællen indlagt på et sygehus i udlandet. Forinden indlæggelsen havde pensionisten søgt om hjælp til cancerbehandling i udlandet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde i brev af 15. maj 2002 givet afslag på hjælp til cancerbehandling i udlandet.
Den 19. juni 2002 blev ægtefællen transporteret til et dansk sygehus med ambulance og læger, efter at det udenlandske hospital forinden havde kontaktet pensionisten og meddelt, at ægtefællen lå i dyb coma, og at det var et krav at hun overførtes til dansk sygehus. Ægtefællen døde den 21. juni 2002. Ægtefællen var ifølge det udenlandske hospital behandlet for akut pancreatitis (betændelse i bugspytkirtlen) og thyreotoksisk krise (sjælden, potentielt livstruende tilstand med overproduktion af hormoner i skjoldbruskkirtlen)
Ved brev af 22. juni 2005 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der ville blive betalt for ydet sygehjælp til ægtefællen i perioden fra 12. maj - 18. juni 2002 på 14.493,50 euro (ca. 108.700 kr.).
Kommunen gav afslag på personligt tillæg til afholdelse af ægtefællens hjemtransport på 4.500 euro (ca. 33.750 kr.), idet det var det danske sundhedsvæsen, der havde ansvaret og kunne bevilge en henvisning/godkendelse af behandling i udlandet og dermed også hjemtransport.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Pensionisten klagede over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for retten til personligt tillæg for en pensionist ved udgift til hjemtransport af en meget syg ægtefælle, der også var pensionist, og herunder om det havde betydning, at der ikke var tegnet forsikring, eller der ikke var mulighed for forsikring på grund af sygdom.
Lovhenvisninger
Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005 - § 17, stk. 2
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.