P-1-06
Resume
Helbredstillæg til briller blev ydet efter ansøgning. Det var derfor kommunens prisaftale med en leverandør, der skulle lægges til grund for beregningen af tillægget. Der forelå ikke oplysninger om, at anskaffelsen ikke kunne afvente kommunens behand...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 14a, stk. 4
- Note:
- *) SM C-54-05 ophæves samtidig da SM'en havde fået forkert meddelelsesnummer
Sagsfremstilling
En folkepensionist henvendte sig i juni 2005 til en optiker, som han vidste, at kommunen havde indgået prisaftale med. Pensionisten medbragte en brillerecept fra en øjenlæge.
Nogle dage senere ansøgte pensionisten kommunen om helbredstillæg til nye briller på grundlag af et overslag fra optikeren på ca. 4.900 kr. En uge senere traf kommunen afgørelse om, at pensionisten var berettiget til et helbredstillæg på godt 1.400 kr. på grundlag af kommunens prisaftale med optikeren.
Pensionisten klagede over afgørelsen. Han henviste til, at han netop havde henvendt sig til én af de optikere, som kommunen havde prisaftale med. Han forventede derfor, at de brilleglas, som øjenlægen havde ordineret, skulle kunne laves til en pris, som han derefter kunne have fået refunderet med 85 %.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde til grund, at pensionisten kunne benytte sådanne standardglas, som var omfattet af prisaftalen med kommunen.
Nævnets afgørelse var begrundet med, at helbredstillæg efter pensionslovens § 14 a, stk. 4, blev beregnet som 85 % af pensionistens egen andel af udgiften. Hvis der var indgået prisaftale, udgjorde tillægget 85 % af den aftalte pris.
I klagen var det anført, at optikeren ikke havde oplyst pensionisten om, at han kunne bruge standardglas. Han var heller ikke blevet orienteret om prisaftalens indhold ved sin personlige henvendelse til kommunen.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at belyse praksis for beregning af helbredstillæg til briller, når kommunen havde indgået prisaftaler med leverandører.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-1-06 på retsinformation.dk →