O-56-99

Den 6. maj 1998 anmodede ansøger kommunen om, at få udbetalt forskellen mellem den kontanthjælp, han nu var berettiget til som forsørger, og den hjælp, hun tidligere havde modtaget.

Grunden til hans henvendelse var, at det ved dom af 4. maj 1998 var fastslået, at han var fader til sine to børn født henholdsvis 1993 og 1995.

Ansøger oplyste, at han havde betalt børnebidrag siden 1993. Han oplyste endvidere, at han i 1995 underskrev en retligt bindende børnebidragsaftale.

Kommunen gav afslag på, at ansøger kunne få omregnet sin månedlige kontanthjælpsydelse til forsørgertakst med tilbagevirkende kraft. Kommunen lagde vægt på, at ansøgers forsørgelsespligt overfor børnene først var fastslået ved domsafsigelsen den 4. maj 1998, og at han således først fra denne dato var berettiget til forsørgertakst.

Kommunen anførte dog afslutningsvis, at ansøgningen ville blive vurderet påny, såfremt ansøger kunne dokumentere, at hans retlige forsørgelsespligt indtrådte ved børnenes fødsel, samt at han rent faktisk skulle bidrage til forsørgelsen med tilbagevirkende kraft.

Kommunen fastholdt afgørelsen efter at have vurderet sagen påny. Kommunen henviste til Socialministeriets kontanthjælpsvejledning nr. 45 af 3. april 1995, pkt. 6a, hvoraf det fremgår, at er faderskabet ikke fastslået ved fødslen indtræder retten til en ydelse efter § 37 som forsørger fra det tidspunkt, hvor faderskabet er fastslået, og at der i sådanne tilfælde ikke ydes forhøjet kontanthjælp med tilbagevirkende kraft.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Ansøger blev således fundet berettiget til forsørger- takst fra datoen for domsafsigelsen den 4. maj 1998.

Nævnet lagde ligesom kommunen vægt på pkt. 6a i vejledningen om kontanthjælp efter bistandsloven.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at der efter hans mening aldrig havde været tvivl om, hvem faderen var, og at alle vidste, han var faderen, og at børnene kun havde kendt en far, nemlig ansøger.

Ansøger anførte endvidere, at han havde haft forsørgelsespligt overfor børnene i årene fra 1993 og at det af kontanthjælpsvejledningen fremgår, at det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Justitsministeriets lovgivning, som er afgørende for om en person skal betragtes som forsørger efter bistandslovens § 37. Der var efter ansøgers vurdering ikke tvivl om, at han skulle betragtes som forsørger fra børnenes fødsel, og at der skulle udbetales kontanthjælp med tilbagevirkende kraft fra børnenes fødsel.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan udbetales forsørgertakst med tilbagevirkende kraft fra fødselstidspunktet i en situation, hvor faderskabet fastslås ved dom flere år efter, at børnene er født.