O-32-99

Et ægtepar havde tre børn. 1 barn født i 1994, og tvillinger født i 1992. Den 15. oktober 1997 ansøgte ægteparret om økonomisk friplads i forbindelse med deres tre børns ophold i daginstitution. I forbindelse med ansøgningen blev der indsendt lønseddel vedrørende manden og dagpengespecifikation vedrørende hustruen. Der blev samtidig indsendt årsopgørelse for 1996 og forskudsopgørelse for 1997. Det fremgik bl.a. heraf, at hustruen havde et underskud af virksomhed på 254.266 kr.

Kommunen gav den 23. oktober 1997 afslag på økonomisk friplads, og anførte bl.a.: ". . fradrag af tidligere års underskud kan ikke godkendes i beregningsgrundlaget, idet det betragtes som et skatteteknisk fradrag. Der henvises til afgørelse truffet af Ankestyrelsen den 17. marts 1994".

Ægteparret klagede over afgørelsen og anførte bl.a., at der ikke var tale om tidligere års underskud, men om underskud fra indeværende år. Der er heller ikke tale om skattetekniske fradrag, men om reelle1/3 omkostninger, der bliver modregnet i den personlige indkomst. Parret mente derfor, at de var berettiget til friplads.

Kommunen anførte hertil, at kommunen fastholdt afgørelsen med henvisning til SM O-47-94. Kommunen anførte også, at ægteparret havde drevet selvstændig virksomhed fra foråret 1996 til forretningen blev lukket i foråret 1997. Underskuddet fremkom for størstedelsens ved kommende ved realisation af virksomhedens varelager i forbindelse med virksomhedens lukning. Forretningen var lukket, da der blev søgt om friplads, og friplads skulle beregnes ud fra den aktuelle indtægt, d.v.s. , at underskuddet ikke kunne overføres til fripladsberegningen.

Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling. Nævnet fandt at underskud af virksomhed skulle medtages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget - i relation til § 10 i bekendtgørelse nr. 348 af 31. maj 1995 om betaling for ophold i dagtilbud for børn - da der ikke var tale om et specielt skatteteknisk fradrag. Nævnet lagde vægt på, at underskuddet vedrørte 1997, og at virksomhedens underskud modsvaredes af en tilsvarende nedgang i den indtægt ægteparret havde til rådighed.

Kommunen klagede over afgørelsen, og anførte bl.a., at kommunen havde givet afslag på økonomisk friplads, idet man havde beregnet den aktuelle indtægt, forstået som månedsindtægten på ansøgningstidspunktet gange 12. Kommunen anførte, at vurderingen efter bekendtgørelsens § 10, stk. 3, hørte under socialforvaltningen, og børne- og kulturforvaltningen var derfor ikke gået ind i denne vurdering.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvad der forstås ved aktuel indtægt i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 348 af 31. maj 1995, herunder særligt om underskud fra ophørt virksomhed skal indgå i den aktuelle indtægt, samt om der i en situation som denne skulle ske en vurdering efter bekendtgørelsens § 10, stk. 3.