F-2-03

Sagen drejede sig om en mand som i forbindelse med myndighedernes behandling af en ansøgning om støtte til bil og afgiftsfritagelse efter servicelovens § 99 blev bekendt med, at amtskommunen i forbindelse med en telefonisk samtale med den kommunale sagsbehandler havde noteret, at ansøger skulle have haft et mangeårigt massivt alkoholmisbrug.

Ansøger rettede efterfølgende henvendelse til såvel kommune som amtskommune og anmodede om at få oplysningen slettet, idet ansøger aldrig havde haft et mangeårigt massivt alkoholmisbrug. Der var således ifølge ansøger tale om en fejlagtig oplysning.

Kommunen oplyste herefter, at der ikke var belæg for at ansøger skulle fremstå som mangeårig alkoholmisbruger og amtskommunen beklagede overfor ansøger, hvis de oplysninger som amtskommunen havde modtaget ikke var korrekte.

Hverken kommunen eller amtskommunen fandt imidlertid grundlag for at slette oplysningen i sagen.

Ansøger rettede herefter henvendelse til det sociale nævn, som realitetsbehandlede spørgsmålet om sletning af oplysningen om alkoholmisbrug.

Nævnet fandt ikke, at den fejlagtige oplysning om alkoholmisbrug kunne slettes fra kommunens, amtets eller nævnets journaler.

Nævnet fandt derimod, at oplysningen skulle berigtiges. Dette indebar, at myndighederne skulle sikre, at det klart og utvetydigt blev anført samtlige steder, hvor oplysningen om alkoholmisbrug fremgik, at den var fejlagtig og grundløs, og derfor på ingen måde kunne tillægges betydning.

Begrundelsen var, at nævnet fandt, at ansøgers interesse i at få oplysningen slettet burde vige for hensyn til myndighedernes og ansøgers dokumentationsmuligheder, herunder ved eksempelvis anmodninger om genoptagelse af bilsagen, indbringelse for Folketingets Ombudsmand eller sagsanlæg.

Nævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på hensynet til myndighedernes dokumentationsmulighed. Heri lå myndighedernes interesse i både at kunne dokumentere sagsforløbet, herunder de trufne afgørelser i bilsagen samt den efterfølgende sag om sletning eller berigtigelse af oplysningen. Myndighederne skulle kunne dokumentere forholdene ved en eventuel senere genoptagelsessag, en indbringelse for Folketingets Ombudsmand eller ved sagsanlæg. I disse situationer havde ansøger samme interesse i at kunne dokumentere alle forhold, hvilket nævnet ligeledes lagde vægt på. Nævnet fandt ikke, at dokumentationshensynet blev mindsket selvom både amt og nævn havde udtalt, at oplysningen ikke havde haft nogen indflydelse på afgørelserne i bilsagen.

Nævnet lagde videre vægt på, at ansøgers interesse i, at den fejlagtige oplysning ikke fremgik af sagen, i tilstrækkeligt omfang kunne varetages ved berigtigelse af journalerne. Nævnet bemærkede, at udover den berigtigelse myndighederne skulle foretage, så fremgik det også, at oplysningen var fejlagtig i kommunens og amtets breve til ansøger. I sidstnævnte var det også anført, at oplysningen ikke havde haft nogen indflydelse på selve afgørelsen af sagen. De nævnte breve bidrog således også til berigtigelsen af oplysningen.

Ansøger klagede efterfølgende over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt den fejlagtige oplysning om alkoholmisbrug i ansøgers sag vedrørende ansøgning om støtte til bil efter servicelovens § 99, kunne slettes fra kommunens, amtets og nævnets journaler.