O-2-93

Ankestyrelsen behandlede sagen i et principielt møde, hvor det blev besluttet, at kommunen uanset den stedfundne gældssanering havde været berettiget til at fastholde sit krav om tilbagebetaling. Sagen blev af klager indbragt for Østre Landsret med påstand om, atAnkestyrelsen var forpligtet til at anerkende, at kommunens tilbagebetalingskrav var omfattet af skifterettens kendelse om gælds sanering. Landsretten fandt, at den omhandlede bistandshjælp var udbetalt i medfør af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1 jfr. stk. 2, og såledesvar omfattet af tilbagebetalingspligten. På tidspunktet for gælds saneringens indledning var denne tilbagebetalingspligt kun latent eksisterende, idet dens gennemførelse var afhængig af usikre, fremtidige forhold vedrørende M's betalingsevne, jfr. lovens § 27, stk. 1. En sådan latent tilbagebetalingspligt fandtes ikke i relation til bestemmelsen i konkurslovens § 199, stk. 1, at kunne betragtes som en fordring, der allerede var stiftet på nævnte tidspunkt. I marts 1992 indgav M ankestævning for Højesteret mod Ankestyrelsen. Højesteret fandt, at ved hjælpens udbetaling blev M gjort bekendt med kommunalbestyrelsens beslutning om tilbagebetalingspligt, jfr. bistandslovens § 26, stk. 2, sammenholdt med stk. 1 nr. 1. Tilbagebetalingskravet måtte herefter anses for stiftet ved hjælpensudbetaling, uden at det fandtes afgørende, at der ikke inden gælds saneringsagens indledning var fastsat en betalingsordning efter lovens § 27, stk. 1. Da kravet således ansås for stiftet inden dette tidspunkt, omfattede gældssaneringskendelsen også dette krav, hvilket tillige fandtes bedst stemmende med gældssaneringens formål.