O-14-99
Resume
En ansøgning om støtte til køb af bil, der var foranlediget af, at den tidligere bevilgede bil måtte afhændes før 6-års periodens udløb som følge af køb af for dyr bil, måtte ligestilles med en udskiftningssituation. Ansøgeren fik herefter afslag på ...
Lovgrundlag
- Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 3
Sagsfremstilling
En 26-årig kvinde med en hjertelidelse fik den 22. januar 1996 af revaliderings - og pensionsnævnet tilkendt støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag efter bilbekendtgørelsen § 2, stk. 1 nr. 1, jf. § 4.
Ansøgeren købte en stationcar til 214.000 kr. Bilen blev indregistreret den 1. maj 1996.
Kommunen oplyste den 5. august 1996 over for nævnet, at ansøgeren den 29. juli 1996 havde meddelt, at bilen skulle sælges. Familien kunne ikke overholde afdragene på det banklån, der var optaget i forbindelse med bilkøbet.
Restgælden blev indfriet den 29. juli 1996 og klausuleringen ophævet.
Ansøgeren indgav den 14. februar 1997 ny ansøgning om bil. Hun havde fortsat behov for transport til sin læreplads samt transport af sit lille barn.
Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren havde ret til støtte til køb af bil, idet udskiftning før 6-års periodens udløb - regnet fra bilens første indregistrering den 1. maj 1996 - ikke ydes, medmindre de særlige betingelser i bilbekendtgørelsen § 7, stk. 2 er opfyldt.
Disse betingelser, der er udtømmende, fandt nævnet ikke opfyldt. I klagen henviste ansøgeren bl.a. til, at hun ikke havde råd til at beholde bilen, som følge af forkert rådgivning fra bankens side.
Ansøgeren henviste endvidere til, at hun havde tilbagebetalt gælden til kommunen. Hun fandt derfor, at ansøgningen måtte betragtes som en ny sag og ikke som en førtidig udskiftning.
Kommunen oplyste efterfølgende, at ansøgeren havde været sygemeldt siden juni 1997, og at hun nu var tilkendt førtidspension.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var tale om en udskiftningssituation eller en ny ansøgning.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse O-14-99 på retsinformation.dk →