N-6-08

En mand fik udarbejdet en jobplan med tilbud om vejledning og opkvalificering gennem kommunens Projektafsnit med start på afklaringsforløbet.

Kommunen meddelte ved afgørelse af 25. april 2007, at samarbejdet i afklaringsforløbet ikke kunne fortsætte. Der blev henvist til, at manden havde været henholdsvis sygemeldt og var udeblevet fra afklaringsforløbet siden den 10. april 2007. Kommunen havde intet hørt fra ham siden den 20. april 2007.

Kommunen vurderede, at manden først og fremmest havde brug for at tilpasse sig de generelle krav på arbejdsmarkedet, blandt andet om mødestabilitet og overholdelse af regler om at give besked ved fravær. Kommunen oplyste, at dette var en forudsætning for, at der kunne arbejdes videre med en plan med et beskæftigelsesfremmende sigte for ham.

Manden fik tilbudt aktivering i arbejdsaktivering, og blev henvist til Haveservice. Aktiveringstilbuddet blev givet efter § 32, stk. 1, nr. 2, i beskæftigelsesindsatsloven.

Manden klagede over tilbuddet i Haveservice.

Manden var utilfreds med, at han var blevet henvist til Haveservice på grund af udeblivelser fra afklaringsforløbet, idet han ikke mente at være udeblevet. Han fortalte, at han siden den 20. april 2007 dagligt havde forsøgt at ringe til afklaringsforløbet for at melde sig syg, men han havde ikke kunnet komme igennem før den 30. april 2007. Han var desuden utilfreds med at være blevet henvist til Haveservice, idet han ikke mente, at han kunne holde til dette rent helbredsmæssigt, og han forventede ikke at møde op.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at selv om manden blev afmeldt afklaringsforløbet på grund af udeblivelser, og kommunen i denne forbindelse foretog rådighedsvurdering efter § 13 i aktivloven, havde kommunen ikke umiddelbart grundlag for at henvise ham til aktivering i kommunens haveservice uden en samtidig revidering af jobplanen.

Nævnet lagde vægt på, at dette tilbud ikke kunne anses for omfattet af den hidtidige jobplan.

Det blev oplyst, at de eventuelle sanktioner, der samtidigt måtte være iværksat med hensyn til standsning eller nedsættelse af hjælpen fra tidspunktet for tilbuddets start, derfor i givet fald som udgangspunkt var ugyldige.

Nævnet henviste til Principafgørelse N-2-07.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen ønskede nævnets afgørelse indbragt som principiel i forhold til bestemmelserne i beskæftigelsesindsatslovens § 27, stk. 3 om krav om revision af jobplanen sammenholdt med lovens § 29, stk. 2 om revision af jobplanen ved et nyt tilbud, og særligt afgrænsningen af, hvornår der var tale om et nyt tilbud.

Det blev blandt andet oplyst, at kommunen ikke var enig i, at flytningen mellem to afdelinger i Projektafsnittet skulle forstås som afgivelse af et nyt tilbud i henhold til beskæftigelsesindsatslovens § 29, stk. 2.

Kommunen gjorde opmærksom på, at der var udarbejdet en jobplan til vejledning og opkvalificering i Projektafsnittet og med start i et afklaringsforløb uden varighedsbegrænsning, hvilket klart fremgik af jobplanen.

Beskæftigelsesankenævnet fastholdt afgørelsen ved genvurderingen af sagen.

Nævnet oplyste i denne forbindelse supplerende, at når der blev foretaget en afmelding fra et forløb og samtidigt anvist et nyt forløb, og dette havde karakter af en afgørelse, så måtte det anses som ændring af jobplanen. Nævnet mente derfor, at sagen kunne sidestilles med Principafgørelserne N-7-06 og N-2-07.

De organisatoriske og fysiske rammer for aktiveringen fandtes ikke at kunne tillægges betydning for vurderingen.

Kommunen indsendte derefter supplerende bemærkninger til Ankestyrelsen.

Kommunen gjorde opmærksom på, at denne sag var forskellig fra situationerne i N-7-06 og N-2-07, idet der var udarbejdet en jobplan til vejledning og opkvalificering med start i en konkret afdeling, og at der indenfor rammerne af den udarbejdede jobplan blev henvist til en anden afdeling, hvor formålet kunne tilgodeses.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis for, hvornår der bør ske revision af jobplan.