N-6-04

Ansøger var uddannet maskinsnedker. Han havde etableret selvstændig tømrer-/snedkervirksomhed. Indtil sygemeldingen drev han virksomheden uden ansatte. Han ansatte senere to svende.

Kommunen vurderede, at han opfyldte betingelserne for etablering af fleksjob, og bevilgede ham tilskud til drift af selvstændig virksomhed efter reglerne om fleksjob.

Kommunen henviste til overenskomstområdet for Træ-Industri-Byg, hvor der forelå en minimallønssats på 94,65 kr. pr. time svarende til ca. 15.000 kr. pr. måned gældende fra juli 2003. Tilskuddet skulle derfor efter kommunens opfattelse beregnes efter denne lønsats.

I klagen til nævnet blev der henvist til Beskæftigelsesministeriets orienteringsbrev til kommunerne af 9. juli 2002, hvorefter tilskuddet skulle være den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Det blev endvidere gjort gældende, at ansøger overvejende udførte administrativt arbejde, og at det derfor var overenskomstforholdene for værkstedsledere, der skulle anvendes.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede dette med, at løntilskuddet skulle beregnes ud fra den mindste overenskomstmæssige løn for nyansatte uden faglige kvalifikationer inden for ansættelsesområdet, her minimallønssatsen for over 18-årige i overenskomsten mellem Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark og Dansk Byggeri, hvilket efter nævnets vurdering ikke var i modstrid med principperne i SM A-41-01. Nævnet lagde endvidere principperne i SM N-1-04 til grund.

Nævnet bemærkede herudover, at ansøger var snedkermester, og at det ikke var afgørende, om han udførte administrativt arbejde. Nævnet henviste til, at tilskuddet overvejende skulle gå til at kompensere for den ekstraudgift, som han havde ved at få udført de opgaver, som han ikke selv kunne udføre. Dette måtte som følge af virksomhedens størrelse i høj grad være fysisk betingede opgaver.

Ankestyrelsen fik fra forbundet Træ-Industri-Byg oplyst, at der ikke fandtes tømrere, som arbejdede for minimallønssatsen, og at de fleste privatansatte tømrersvende arbejdede på akkord. Offentligt ansatte tømrere var omfattet af overenskomster med henholdsvis Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Efter disse overenskomster var grundlønnen højere end for privatansatte, og pensionsbidraget var større. Den samlede månedlige lønudbetaling var derimod lavere end for privatansatte tømrere.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af på hvilket grundlag, der kunne beregnes støtte til en selvstændig tømrermester.