M-4-04

Ankestyrelsen ophævede det sociale nævns og kommunens afgørelse. Dette betød, at kommunens meddelelse af 14. juli 2003 om modregning ikke havde hjemmel i lov om individuel boligstøtte. Ankestyrelsen og det sociale nævn kunne ikke tage stilling til, hvorvidt modregningen var i overensstemmelse med andre regelsæt. Ankestyrelsen var af den opfattelse, at spørgsmålet, om lejeren kunne kræve tilbagebetaling af acontobidrag for varme fra boligforeningen efter § 57, stk. 2 i lov om leje af almene boliger, henhørte under boligrettens kompetence. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at klagen var udtryk for utilfredshed over, at tilgodehavendet på a contobidrag for varme ikke var kommet til kontant udbetaling. Varmeregnskabet var ikke opgjort på tidspunktet for flytteopgørelsen og tilgodehavendet vedrørende varme indgik derfor ikke i opgørelsen. Begrundelsen for afgørelsen var, at betingelserne for modregning i boligstøttelovens § 49 og § 50, ikke var opfyldte, da tilbagebetaling af a contobidrag for varme i et lejeforhold ikke er nævnt i reglerne. Begrundelsen var endvidere, at boligstøttelovens § 61, stk. 3 ikke var en regel, der udvidede kommunens muligheder for modregning. Reglen indebar, at udlejeren efter flytteopgørelsen var forpligtet til at sende den resterende del af beboerindskuddet til långiveren (kommunen) i stedet for at sende pengene til lejeren (låntageren). Der var tale om en praktisk foranstaltning, som lettede kommunens fyldestgørelse. Reglen indebar ikke, at tilgodehavendet på a contobidrag for varme kunne rettes imod kommunen, og Ankestyrelsen var derfor ikke enig med det sociale nævn i, at lejerens og kommunens krav på tilbagebetaling var gensidige krav. Begrundelsen var endeligt, at retten til tilbagebetaling af a contobidrag fremgår af § 57, stk. 2 i lov om leje af almene boliger. En af betingelserne for, at udlejer var forpligtet til at tilbagebetale for meget modtaget acontobidrag for varme til lejeren, var, at udlejer, eller andre eksempelvis kommunen, ikke kunne anvende kravet til modregning i et krav, som modregneren havde mod lejeren. Ankestyrelsen og det sociale nævn havde ikke kompetence til at træffe afgørelser efter lov om leje af almene boliger. Disse klageinstanser kunne derfor ikke behandle spørgsmålet, om udlejeren med frigørende virkning kunne udbetale tilgodehavendet vedrørende varme til kommunen, og ej heller hvorvidt kommunens modregningserklæring kunne støttes på andre regler end boligstøttelovens.