M-12-06

Ankestyrelsen fandt, at nævnet havde været berettiget til at pålægge kommunen at tilbagebetale boligydelsen til boet efter kvinden for perioden efter flytningen. Ankestyrelsen lagde til grund at kvinden på grund af alder og sygdom havde måttet flytte fra en kommunal ældrebolig til plejehjem. Der var således sket en ændring af hendes bopælsforhold, som skulle have været oplyst til boligstøttekontoret. Det fremgår af boligstøttelovens § 42, stk. 3, 1. punktum, at ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Det fremgår af lovens § 47, stk. 1, at overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst kr. 18.800, jf. § 72, stk. 1, nr. 21, skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales. Det fremgår af lovens § 47, stk. 7, at har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt at give meddelelse som omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46, stk. 1, eller ansøgeren mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er oppebåret med urette, tilbagebetales. Det fremgår af Socialministeriets vejledning til boligstøtteloven, pkt. 242, at det er en forudsætning for tilbagebetaling af boligstøtte vedrørende en periode efter fraflytningsdagen, at tilbagebetalingsbetingelserne i § 47, stk. 7, er opfyldt på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages, dvs. enten at oplysningspligten er tilsidesat, og at der foreligger et bebrejdelsesværdigt forhold i forbindelse hermed (dvs. at støttemodtageren vidste, at der burde være givet oplysning) eller at boligstøtten er oppebåret uberettiget og mod bedre vidende. Ankestyrelsen fandt, at boligstøttelovens § 47, stk. 7, sammenholdt med fortolkningen af tilsvarende bestemmelser i den øvrige sociallovgivning, f.eks. pensionsloven § 42, at det er en forudsætning for at kræve tilbagebetaling, at der er tale om en ydelse, som er modtaget uberettiget og mod bedre vidende. Dette gælder også, hvor modtageren ikke har overholdt sin oplysningspligt. Ankestyrelsen fandt ikke, at der var forhold, der talte imod en sådan fortolkning af boligstøttelovens § 47, stk. 7. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden havde modtaget boligydelsen uberettiget på fraflytningstidspunktet, jf. lovens § 42, stk. 3, 1. pkt. Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at kvinden havde modtaget ydelsen mod bedre vidende. Styrelsen lagde herved vægt på, at kvinden på grund af sygdom og hukommelsesbesvær ikke vidste og ikke var i stand til at vide, at der burde være givet oplysning om ændring i hendes boligforhold. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at ansvaret for overholdelse af oplysningspligten i forhold til det offentlige i forbindelse med ansøgning og bevilling af boligydelse til kvinden kunne overføres til hendes søn som følge af, at han i 2004 fik fuldmagt til at forvalte hendes formue. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse af 6. juni 2006.