F-5-01
Resume
En svarfrist på 8 dage i forbindelse med partshøring over nævnets mødeoplæg blev anset for tilstrækkelig. En svarfrist på 1 dag i forbindelse med aktindsigt blev ikke anset for at opfylde betingelsen i forvaltningsloven. Undladelsen af at overholde r...
Lovgrundlag
- Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 19
Sagsfremstilling
Kommunen standsede i januar 2000 udbetalingen af dagpenge til en mand og dennes ægtefælle. Nævnet tiltrådte denne afgørelse den 31. marts 2000.
Nævnet havde den 15. marts 2000 sendt mødeoplægget til partshøring og anmodet manden om eventuelle bemærkninger inden 8 dage.
Den 21. marts 2000 sendte han sine indsigelser til nævnet og anmodede om sagens akter. Nævnet sendte akterne den 27. marts 2000 og oplyste samtidig, at sagen fandtes tilstrækkeligt belyst til forelæggelse for nævnet, og at sagen forventedes afgjort den 29. marts 2000. Såfremt han havde væsentligt nyt, anmodedes han om at kontakte sekretariatet den 28. eller 29. marts 2000.
Den 31. marts 2000 sendte Retshjælpen efter henvendelse fra manden yderligere bemærkninger, som nævnet modtog den 4. april 2000.
Nævnet meddelte den 17. april 2000 Retshjælpen, at bemærkningerne var fremkommet efter udløbet af høringsfristen, og at det anførte ikke gav nævnet grundlag for af egen drift at genoptage sagen.
Retshjælpen anførte i klagen bl.a., at der ikke ved nævnets behandling af sagen var taget tilbørlig hensyn til mandens synspunkter, og det fandtes især urimeligt, at der ikke var taget hensyn til Retshjælpens indsigelser, da de først var afgivet efter nævnets afgørelse i sagen, hvilket skyldtes den urimeligt korte frist, der blev fastsat i nævnets høringsskrivelse af 15. marts 2000.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af svarfristens længde ved partshøring og aktindsigt.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse F-5-01 på retsinformation.dk →