D-5-08
Resume
Manglende opmærksomhed på fristen for at indsende oplysningsskemaet til kommunen var ikke en rimelig grund til at indsende oplysningsskemaet for sent. Retten til dagpenge bortfaldt derfor. Det er uden betydning for afgørelsen, om overskridelsen af fr...
Lovgrundlag
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 11, stk. 2, § 11, stk. 3 og § 21, stk. 1, nr. 3
Sagsfremstilling
Lønmodtageren blev sygemeldt fra den 19. februar 2007.
Kommunen bad hende i brev af 21. februar 2007 om at udfylde det vedlagte oplysningsskema og indsende det til kommunen senest den 1. marts 2007. Det var fremhævet i brevet, at sygedagpengene ville ophøre fra den 1. marts 2007, hvis skemaet ikke blev returneret til tiden.
Kommunen modtog først skemaet den 8. marts 2007.
I brev af 12. marts 2007 meddelte kommunen, at dagpengene var standset fra den 1. marts 2007. Dette gjaldt dog ikke, hvis lønmodtageren havde haft en rimelig grund til ikke at returnere skemaet rettidigt. Kommunen bad derfor om en forklaring på overskridelsen af fristen.
Lønmodtageren gjorde gældende, at hun ikke havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. Hun havde været til rådighed for kommunen i enhver henseende, og kommunen havde kunnet træffe hende på et hvilket som helst tidspunkt.
Kommunen havde i forvejen de oplysninger, kommunen bad om i oplysningsskemaet. Hun havde kun ved en forglemmelse afleveret skemaet nogle dage for sent. Det virkede derfor helt ude af proportioner at fratage hende dagpengene. Dette gjaldt særligt under hensyn til, at kommunens opfølgnings- og kontrolarbejde efter en konkret vurdering ikke kunne siges at have lidt nogen skade ved forsinkelsen.
Kommunen fastholdt sin afgørelse om bortfald af dagpenge fra den 1. marts 2007.
Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet beskrev baggrunden for dagpengelovens regler om opfølgning, herunder reglen om indsendelse af oplysningsskema. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen i brev af 21. februar 2007 havde orienteret hende om, at manglende indsendelse af oplysningsskemaet ville medføre, at udbetalingen af dagpenge ville ophøre efter dagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3.
Konsekvenserne af den manglende returnering var fremhævet i en indrammet tekstboks nederst på brevet. Nævnet fandt derfor, at kommunen med tilstrækkelig tydelighed havde orienteret hende om, at undladelse af at indsende oplysningsskemaet ville medføre, at udbetalingen ville ophøre.
I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var det bl.a. anført, at hun gerne ville have taget stilling til, om det var uden betydning for afgørelsen, hvorvidt den manglende medvirken havde haft indflydelse på kommunens opfølgning.
Der var endvidere henvist til en dom fra Vestre Landsret af 21. juni 2007, som ikke var blevet anket af Ankestyrelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde til yderligere belysning af praksis for bortfald af dagpenge på grund af manglende medvirken i kommunens opfølgning.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-5-08 på retsinformation.dk →