D-4-08

Ansøgers barn blev født den 18. juni 2006, og barslen varede til 6. maj 2007.

Ansøger opsagde sin stilling med udgangen af december 2006.

Kommunen orienterede hende i brev af 17. oktober 2006 om forlængelse af orlov ved delvis genoptagelse af arbejdet. Kommunen oplyste, at loven krævede en aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, for at orlovsperioden kunne forlænges.

Den 3. februar 2007 skrev kommunen, at ansøger ikke kunne få forlænget dagpengeretten, fordi hun ikke havde indgået en aftale derom med en arbejdsgiver.

Ansøger oplyste i klagen over kommunens afgørelse, at hun ikke havde en fast arbejdsgiver, men at hun som freelance vikar ville tage et par vagter om ugen. På den måde ville hun spare orlov op, som hun kunne bruge senere.

I brev af 14. marts 2007 oplyste ansøger, at hun igen var startet freelance for et vikarbureau. Hun anførte, at bureauet var hendes faste arbejdsgiver, der lå bare ikke en fast kontrakt, da firmaet ikke kunne love faste vagter.

Beskæftigelsesankenævnet traf den 23. juli 2007 afgørelse om, at ansøger ikke kunne få forlænget sin barselsperiode, da hun ikke havde indgået en aftale med sin arbejdsgiver derom.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke havde dokumenteret, at der var indgået en aftale med hendes arbejdsgiver om at forlænge barselsperioden.

I klagen henviste ansøger til, at der ikke var problemer med at forlænge de to tidligere barsler ved delvis genoptagelse af arbejdet gennem et vikarbureau.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om en person, der arbejder freelance for et vikarbureau, kan få forlænget barselsdagpengene, når der ikke er en fast arbejdsgiver at indgå aftale med om forlængelsen.