D-28-05

Sagen drejede sig om en lønmodtager, der på grund af rygsmerter blev sygemeldt fra ikke-rygbelastende arbejde i juni 2004.

Kommunen vurderede efter forelæggelse af sagen for sin lægekonsulent, at lønmodtageren kunne genoptage arbejdet den 1. november 2004.

Lønmodtageren var ikke enig heri og blev sygemeldt af egen læge for yderligere en periode. I anken blev det gjort gældende, at kommunens lægekonsulent ikke måtte træffe afgørelse om, at lønmodtageren kunne raskmeldes i strid med fortsat sygemelding fra egen læge.

Det fremgik af sagen, at lønmodtageren på et møde med arbejdsgiveren omkring den 1. november 2004 havde oplyst, at hun gik til behandling hos en speciallæge og skulle gå til træning hos en fysioterapeut.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og bemærkede herunder, at nævnet ikke fandt, at kommunens lægekonsulent havde påvirket sagens udfald på en ukorrekt måde.

I klagen til Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at kommunens lægekonsulent havde haft besluttende indflydelse på kommunens afgørelse, hvilket var i strid med reglerne.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af lægekonsulenters rolle i sager om sygedagpenge.