D-24-03

En lønmodtager var sygemeldt i perioden 20. december 2002 til 1. januar 2003. Kommunen modtog blanket 200A med anmodning om dagpenge den 3. januar 2003.

Rådhuset var lukket i hele perioden fra den 21. december 2002 til og med den 1. januar 2003.

Dagpengeskema DP 200A var underskrevet af arbejdsgiveren og fremsendt til lønmodtageren den 2. januar 2003.

Kommunen gav afslag på at udbetale dagpenge.

Kommunen henviste til, at sygefravær skulle anmeldes senest en uge efter 1. fraværsdag. Kommunen henviste også til, at lønmodtageren tidligere var blevet vejledt om, at kommunens forpligtelse til at udbetale dagpenge normalt først indtrådte fra anmodningstidspunktet.

Kommunen henviste endelig til, at lønmodtageren havde haft mulighed for at anmelde sygefraværet både den 20. december 2002 og den 2. januar 2003.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtageren ikke havde overholdt fristen for anmeldelse af sygdomstilfælde til kommunen.

Nævnet bemærkede, at sygdomstilfældet i henhold til dagpengelovens § 6, stk. 2 principielt skulle have været anmeldt til kommunen senest den 27. december 2002, hvilken dag var omfattet af kommunens lukning mellem jul og nytår. I det konkrete tilfælde var det nævnets opfattelse, at anmeldelsesfristen var forlænget til førstkommende åbningsdag ved kontortids ophør, hvilket var den 2. januar 2003.

Nævnet fandt, at lønmodtageren ikke havde oplyst om forhold, der kunne begrunde dispensation fra fristoverskridelsen.

I klagen til Ankestyrelsen anførte lønmodtageren, at han prøvede at ringe til kommunen, men fik at vide, at alt var lukket.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold, at kommunens rådhus var lukket i perioden fra 21. december 2002 til 1. januar 2003, var et særligt undskyldende forhold, som kunne begrunde, at der blev dispenseret fra fristen for at anmelde et sygdomstilfælde til kommunen.