D-2-04

Kvinden sygemeldtes fra den 31. maj 2002. Ved opfølgningssamtale med kommunen den 3. juli 2002 oplyste hun, at hun påtænkte at starte egen virksomhed.

Kommunen traf den 29. august 2002 afgørelse om standsning af sygedagpenge pr. 28. august 2002. Kvinden havde startet egen virksomhed, med en daglig åbningstid på 81/2 time. Kommunen fandt at kvinden ikke længere kunne anses for at være hverken hel eller delvis uarbejdsdygtig.

Nævnet traf afgørelse den 17. januar 2003 og hjemviste sagen til kommunen med henblik på ny afgørelse, idet nævnet ikke fandt at annonceringen af åbningstiderne dokumenterede, at kvinden var fuldt arbejdsdygtig og stod til rådighed hele dagen ligesom nævnet fandt, at afgørelsen skulle træffes på grundlag af en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder lægelige oplysninger og oplysninger om omfanget af den erhvervsmæssige beskæftigelse i forbindelse med salonen.

Kommunens traf ny afgørelse den 11. april 2003, hvori afgørelsen af 29. august 2002 blev fastholdt, dog således at dagpengene blev standset fra den 29. august 2002. Kommunen havde forinden indhentet statusattest fra egen læge. Det fremgik af denne, at kvinden selv kunne planlægge sin arbejdstid, og at hun var i såvel medicinsk behandling som i samtaleforløb

Det sociale nævn ændrede kommunens afslag på nedsatte dagpenge i perioden 30. august til 30. september 2002 jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2 og dagpengelovens § 5, stk. 2, nr. 1.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nedsatte dagpenge efter bestemmelsen skulle ydes til selvstændige ved delvis uarbejdsdygtighed, når lægen havde skønnet, at ansøger højst kunne udføre halvdelen af det normale arbejde.

Nævnet lagde bl.a.vægt på, at de af kommunen indhentede lægelige oplysninger ikke dokumenterede fuld arbejdsdygtighed, samt at kvinden kun var raskmeldt på halvtid fra 1. september 2002.

Endelig lagde nævnet vægt på, at kommunen havde oplyst, at der ikke var grund til at modtage materiale i form af ordrebøger, momsregnskaber eller lign. til vurdering af den erhvervsmæssige beskæftigelse. Derfor lagde nævnet afgørende vægt på kvindens oplysninger om 3 timers daglig arbejdstid.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken betydning det har for retten til nedsatte dagpenge, at en selvstændig erhvervsdrivende har åbent i sin forretning 8 ½ timer dagligt, når der ikke er andre ansatte end hende selv.