D-14-08

Sagen omhandlede en 28-årig kvinde, der var uddannet som smørrebrødsjomfru. Hun havde været ledig siden marts 2005. I september 2006 blev hun sygemeldt fra sin A-kasse på grund af smerter i det ene knæ.

MR-scanning af knæet havde antydet en delvis korsbåndslæsion. Hun gik til behandling på hospital med henblik på optræning af knæet og var indstillet til en kikkertundersøgelse af knæet i august 2007.

Kommunens sidste opfølgningsmøde var i slutningen af april 2007, hvor det blev noteret, at der ikke var nogen helbredsmæssige ændringer. Kommunen indhentede status fra hospitalet vedrørende genoptræningen og journaloplysninger fra hospitalet vedrørende MR-scanningen.

Kommunen traf den 9. juli 2007 afgørelse om at standse sygedagpengene med virkning fra den 18. juli 2007.

Begrundelsen var, at kvinden ikke fandtes uarbejdsdygtig i ethvert erhverv efter sygedagpengelovens § 7, stk.1. Kommunen vurderede ud fra de lægelige oplysninger, at hun kunne påtage sig ikke knæbelastende arbejde.

Da der var tale om sygdom af en vis varighed, vurderede kommunen, at bedømmelsen skulle ske på et bredere grundlag efter sygedagpengelovens § 7, stk. 3.

Da hun endvidere var ledig, skulle vurderingen af uarbejdsdygtigheden ske på grundlag af det arbejdsområde, som hun stod til rådighed for, jævnfør sygedagpengelovens § 7, stk.4.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet vurderede på baggrund af journaloplysningerne fra det hospital, hvor hun gik til genoptræning, at der ikke skulle være noget helbredsmæssigt til hinder for arbejde inden for det område, som hun stod til rådighed for, når der blev taget hensyn til et skånebehov mod udpræget knæbelastende arbejde.

Den fortsatte genoptræning to gange om ugen kunne ikke i sig selv begrunde fortsat sygemelding, men skulle foregå sideløbende med arbejde.

Nævnet gik samtidig ud fra, at kommunen havde taget stilling til eventuel fornyet sygemelding i forbindelse med den operation, der var fastsat til august 2007.

Borgerens forbund klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Forbundet anførte blandt andet, at borgeren ikke havde anden arbejdsmarkedserfaring end som smørrebrødsjomfru, og at hun var faglært inden for et område, hvor arbejdet foregik gående og stående. Hun havde ikke mulighed for at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet på lige fod med øvrige arbejdssøgende, da hun ikke ville være i stand til at varetage arbejde, der belastede hendes knæ.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var sket fyldestgørende opfølgning i borgerens sygedagpengesag, herunder en afklaring af, om retssikkerhedslovens § 7a havde været overholdt forud for ophør af sygedagpengene.