D-12-08

En kvinde var blevet sygemeldt den 20. juli 2004 på grund af smerter og bevægeindskrænkning i den ene skulder. Kvinden havde været i beskæftigelse med ufaglært arbejde og havde senest arbejdet som rengøringsassistent i en institution igennem mange år.

Efter varighedsbegrænsningens indtræden den 31. juli 2005 var sygedagpengene blevet forlænget i 2 gange 13 uger med henblik på afklaring af arbejdsevnen. I forløbet blev forskellige arbejdsfunktioner afprøvet inden for blandt andet køkkenområdet. Forløbet viste, at kvinden var meget motiveret og arbejdsom, men at der var klare helbredsmæssige begrænsninger. Progressionsrapporten gav et løst tilbud på en revalideringsplan med kombineret sprogskole, daghøjskole og virksomhedspraktik, dog først efter afsluttet behandling, idet kvinden skulle opereres igen i skulderen.

Af tekniske årsager blev dagpengene forlænget efter den 29. januar 2006. Efterfølgende blev sygedagpengene yderligere forlænget på baggrund af ansøgning den 17. marts 2006 om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Efter afslag på førtidspension den 23. november 2006 meddelte kommunen den 20. december 2006 afslag på yderligere forlængelse af udbetalingen af sygedagpengene.

Kommunen vejledte om mulighed for at søge kontanthjælp.

Kommunen havde ikke forinden afgørelsen om sygedagpengeophøret haft indkaldt kvinden til en personlig opfølgningssamtale, jf. retssikkerhedslovens § 7 a.

Det fremgik af kommunens notater, at ressourceprofilen var færdiggjort den 23. maj 2006 og sendt til partshøring hos kvinden. Udover hendes kommentarer var der ikke indarbejdet yderligere oplysninger. Kommunen havde efterfølgende over for nævnet oplyst, at der var udarbejdet en opdateret udgave af ressourceprofilen med aktuelle oplysninger fra august 2007 i forbindelse med ny verserende pensionssag på grund af ansøgning herom fra april 2007.

Kvinden klagede over kommunens afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ingen af betingelserne for yderligere forlængelse af sygedagpengeperioden i dagældende dagpengelovs § 22, stk. 1 (nu sygedagpengelovens § 27, stk. 1) var opfyldt.

I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg blev det blandt andet anført, at kvinden aldrig havde været til samtale i kommunen i forbindelse med sygedagpengesagen, og at samtalerne med medarbejderne fra arbejdsprøvningsstedet alene havde relateret sig til arbejdsprøvningen med henblik på førtidspension.

Ved oversendelsen af sagen til Beskæftigelsesudvalget anførte nævnet, at de havde været opmærksomme på, at nogle af samtalerne med medarbejdere fra arbejdsprøvningsstedet alene havde været i relation til arbejdsprøvningen i henhold til pensionssagen og derfor ikke kunne betragtes som opfølgningssamtaler i relation til sygedagpengesagen, men at sygedagpengene dog havde været forlænget med henblik på afklaring af arbejdsevnen ved deltagelse i arbejdsprøvningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af forpligtelserne efter retssikkerhedslovens § 7 a før afslag på forlængelse af udbetaling af sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen.