C-57-06

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 73, § 99, stk. 1 og § 73a, stk. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1, § 86, stk. 2 og § 85

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1

j. nr.: 3000108-06

Sagen drejede sig om en 26-årig ansøger, som var lam og spastisk og som følge heraf permanent kørestolsbruger. Ansøger kunne ikke selv køre bil. Ansøger boede i et bofællesskab. Der var ikke tilknyttet kørselsordning til bofællesskabet.

Det var oplyst, at ansøger modtog 72 timers ugentlig socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 73, 20 timers ugentlig neuropædagogisk støtte efter servicelovens § 73 a samt 18 timers ugentlig støtte til personlig pleje efter servicelovens § 71.

I forhold til kørselsbehov og aktivitetsniveau var det oplyst, at ansøger gik til svømning 1 gang ugentligt, samværsgruppe 1 gang ugentligt, ridning 1 gang ugentligt, besøg hos sin mor og stedfar hver anden weekend samt helligedage og ferier, besøg hos andre familiemedlemmer, musikkoncerter, biografen, fisketure, bowling 1 gang ugentligt samt fodbold.

Herudover deltog ansøger i indkøb til husholdning, til beklædning, besøg i banken, besøg hos frisør, besøg hos tandlæge, besøg hos optiker og til massage. Det var oplyst, at kørselsbehovet var ca.15.000 km årligt.

I forhold til chaufførmuligheder var det oplyst, at støttepersonerne, som var ansat til at støtte og træne ansøger i hverdagen, også fungerede som ledsagere og chauffører for ansøger.

Amtskommunen gav ansøger afslag på støtte til køb af bil.

Ansøger klagede over afgørelsen.

Nævnet tiltrådte amtskommunens afgørelse.

Nævnet henviste til, at det indgik i vurderingen af berettigelse til bilstøtte, om ansøger selv kunne køre bilen, eller om ansøgers chauffør/chauffører var til rådighed på en sådan måde, at ansøgers samlede kørselsbehov i videst muligt omfang kunne dækkes.

Nævnet bemærkede, at udgangspunktet var, at chaufføremner skulle findes i ansøgers umiddelbare nærhed.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger var bevilget social- og neuropædagogisk støtte efter serviceloven. Nævnet fandt imidlertid, at ansøger ikke med den bevilgede socialpædagogiske og neuropædagogiske støtte havde en chaufførmulighed, der i tilstrækkeligt omfang kunne tilgodese ansøgers kørselsbehov. Nævnet havde i den forbindelse inddraget, at den socialpædagogiske og neuropædagogiske støtte udover at ledsage ansøger i forbindelse med ansøgers kørselsbehov, også skulle varetage andre aktiviteter med ansøger.

Nævnet lagde videre vægt på omfanget af ansøgers kørselsbehov.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgers kørselsbehov ikke kunne dækkes via amtets kørselsordning. Ordningen gav kun mulighed for kørsel 1 gang ugentligt, hvilket ikke var tilstrækkeligt, når ansøger ofte kørte flere gange dagligt.

I forhold til chaufføremner var det anført, at ansøger sammenlagt havde hjælpere 10 timer dagligt fra mandag til fredag. Lørdag og søndag havde ansøger hjælpere 13 timer dagligt. Herudover kunne såvel moderen som stedfaderen køre for ansøger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en person med bolig i bofællesskab uden kørselsordning opfyldte betingelserne for at få støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag henset til omfanget af kørselsbehovet og chaufførmulighederne.