C-53-06
Resume
Udgiften til træning i varmtvandsbassin kunne ikke anses for en nødvendig merudgift som følge af en ansøgers funktionsnedsættelse, da der ikke var lægevidenskabelig dokumentation for, at træning i varmtvandsbassin var bedre end almindelig træning på ...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 84, stk. 1
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100
Sagsfremstilling
Sagen drejede sig om en ansøger, som led af Ehlers-Danlos Syndrom. Det var oplyst, at Ehlers Danlos Syndrom var en arvelig kronisk og uhelbredelig sygdom i bindevævet, som medførte forandringer i hud, led og blodkar. Ansøger var overvejende plaget af forandringer i led i form af overbevægelige led, som tidligere havde givet anledning til flere ledskred. Det var oplyst, at ansøger anvendte kørestol.
Kommunen havde givet afslag på hjælp til dækning af udgifter til akupunktur, kranio-sakral terapi, varmtvandsbassin og fysioterapibehandling efter servicelovens § 84. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var lægelig indikation for afholdelse af de ansøgte udgifter.
Ansøger klagede over afgørelsen. I klagen var det bl.a. oplyst, at hun havde brug for akupunktur og kranio-sakral terapi for at opretholde tilværelsen. I forhold til varmtvandsbassin var det anført, at ansøger var nødt til at tage lange varme bade, herunder opholde sig i varmtvandsbassin, for at holde sig varm, lindre smerter og forbedre funktionsniveauet. I forhold til fysioterapi var det oplyst, at ansøger ikke kunne benytte den vederlagsfri fysioterapi, da hun havde brug for en særlig form for fysioterapi, som ikke kunne lægeordineres.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens skøn over, om udgifterne til varmtvandsbassin samt behandling af forskellig karakter var merudgifter som følge af ansøgers nedsatte funktionsevne ved den daglige livsførelse.
Nævnet lagde til grund, at udgifter til behandling faldt uden for servicelovens § 84 om merudgifter, jf. Socialministeriets vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002 om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Endvidere lagde nævnet til grund, at principperne i afgørelsen refereret i SM C-5-05 om varme bade og ophold i varmtvandsbassin også var gældende for Ehlers-Danlos syndrom, da der ikke var dokumenteret et forbedret funktionsniveau efter brug heraf.
Ansøger klagede over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ydes hjælp til dækning af udgifter til akupunktur, kranio-sakral terapi, varmtvandsbassin og fysioterapi efter servicelovens § 84.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-53-06 på retsinformation.dk →