C-5-02

Sagen drejede sig om en 59 årig mand, som led af gigtlidelsen Bechterew sygdom og som i 1983 fik tilkendt højeste førtidspension på grund af lidelsen.

Den 29. september 1986 fik manden bevilget støtte til bil til trivselsformål. Den 28. maj 1993 fik han bevilget støtte til udskiftning af bil indenfor den normale låneramme.

Manden søgte den 24. maj 2000 påny om støtte til udskiftning af bil. Den nuværende bil var en Toyota Corolla årgang 1993. Bilen var indregistreret den 4. juni 1993 og havde på ansøgningstidspunktet kørt 71.540 km, svarende til ca. 10.000 km pr. år.

Manden havde ikke selv kørekort, men ægtefællen kunne køre for ham hver dag. Han havde et kørselsbehov til indkøb, frisør, tandlæge, deltagelse i undervisning 1 gang om ugen på VUC, besøg hos familie, venner og bekendte. Han havde desuden behov for bil til ferieophold i sommerhus 1 gang om året.

Manden var stivnet i leddene i nakke, skuldre, ryg og hofter. Han gik i 90 graders foroverbøjet stilling og gangen foregik ved bevægelser i knæleddet, hvor fødderne kun løftedes meget lidt fra underlaget. Han var ikke i stand til at anvende offentlige transportmidler, da han ikke kunne komme ind og ud af disse på grund af trinene.

Amtskommunen havde indhentet en erklæring fra Statens Bilinspektion om mandens nuværende bil, som på dette tidspunkt havde kørt 75.408 km. Bilinspektøren udtalte at bilen var velholdt og at den, ved fortsat vedligeholdelse som hidtil, var velegnet til fortsat anvendelse af nuværende ejer.

Amtskommunen gav afslag på støtte til udskiftning af bil med den begrundelse, at mandens bil på ansøgningstidspunktet havde kørt 71.540 km samt, at bilinspektøren havde vurderet, at bilen fremtrådte som velholdt og ved vedligeholdelse som hidtil, vurderedes at være velegnet til fortsat anvendelse for ham.

Amtskommunen anførte endvidere, at der tidligst kunne ydes støtte til udskiftning af bil 6 år efter registreringen af bilen, hvortil der er ydet støtte. Dette betød dog ikke, at manden havde et egentligt retskrav på udskiftning af bil efter 6 år.

Manden henviste i sin klage over amtets afgørelse til en opgørelse over udgifterne til vedligeholdelse af bilen, hvoraf det fremgik at der var tale om stigende udgifter samt at de forventede udgifter i 2001 var 7.750 kr. Han anførte, at opgørelsen viste hvad det havde kostet ham at have en vel vedligeholdt bil i de sidste 2 år. Bilen skulle til syn december 2001, med deraf følgende udgifter. Udgifterne til vedligeholdelse ville vokse med bilens alder. Dersom han fik bevilget støtte til bil på nuværende tidspunkt, ville han få behov for at låne 1.000 kr udover bevillingen. Dersom bilen udskiftedes om 2-3 år ville han få behov for at låne kr 31.000 ud over bevillingen, da brugtbilsprisen ville falde fra kr. 50.000 til kr. 20.000.

Nævnet pålagde amtskommunen at yde manden støtte til udskiftning af bil, jf bilbekendtgørelsens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 3, 7, stk. 1, og 8.

Nævnet anførte, at bilbekendtgørelsens § 7, stk. 1, skulle fortolkes således, at der ikke eksisterede et retskrav på at få en tidligere bevilget bil udskiftet efter 6 år. Afgørelsen ville bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. I dette skøn ville bl.a. indgå oplysninger om kørselsbehovet, bilens tilstand, og hvad bilen skulle benyttes til, jf. SM O-96-97.

Nævnet fandt, at manden fortsat havde en svær funktionsnedsættelse, der medførte, at han vanskeligt kunne færdes uden brug af bil samt havde et ikke ubetydeligt kørselsbehov. Han opfyldte således fortsat betingelserne for støtte til bil. Nævnet lagde vægt på det oplyste om mandens helbredstilstand og beskrivelsen af hans gangfunktion.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at bilen var indregistreret den 4. juni 1993, og på ansøgningstidspunktet den 24. maj 2000 havde kørt 71.540 km. Nævnet fandt, at det måtte forventes at bilen i fremtiden ville blive mindre driftssikker og at reparationsfrekvensen ville forøges.

I klagen til Ankestyrelsen anførte amtskommunen, at den havde fået bilens stand konkret vurderet ved en bilinspektør, der havde fundet at bilen var i forsvarlig stand og velegnet til fortsat brug for ansøger. Dette forhold sammenholdt med, at Ankestyrelsen i SM O-96-97 havde udtalt, at der ikke var noget retskrav på udskiftning af bil efter 6 år. Der ønskedes en principiel stillingtagen til, hvorvidt en udtalelse ved en bilinspektør var tilstrækkeligt grundlag for at vurdere bilens stand, eller om der eventuelt skulle andre oplysninger til.

Det var endvidere anført, at konsekvensen af at bilinspektørens vurdering ikke var tilstrækkelig i sagen let kunne blive, at der i praksis blev et retskrav på udskiftning efter 6 år, idet en bil vel altid ville blive mindre driftssikker og reparationerne forøges jo flere år der går.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis vedrørende ret til støtte til udskiftning af bil.