226-11

Du har i april 2010 ansøgt om optagelse på 1 uges højskolekursus om ”forældrevejledning til døve” for dig selv, din søn og din samlever, der er mor til din søn og som også er døv. Jeres søn er hørende.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 3. august 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 24. august 2010

• Nævnets genvurdering

A Kommune har den 7. juli 2010 givet afslag på et kursus i forældrevejledning til døve efter servicelovens § 100.

Kommunen har vurderet, at du var omfattet af målgruppen til at søge om merudgifter, jf. principperne i Ankestyrelsens Principafgørelse af 30. juni 2010.

Afslaget blev begrundet i, at det ikke blev vurderet, at kurset var en nødvendig merudgift, da størstedelen af kursets indhold omhandlede børneopdragelse.

Nævnet har den 3. august 2010 tiltrådt kommunens afslag med en anden begrundelse.

Nævnet har uden særlig prøvelse lagt til grund for afgørelsen, at kommunen har fundet, at du er omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.

Nævnet fandt, at du ikke var berettiget til dækning af dine udgifter til kursus i forældrevejledning.

Nævnet lagde til grund, at du efter det oplyste i sagen ikke havde merudgiftsydelse, og derfor ikke kunne bevilges en enkeltstående udbetaling, jf. bekendtgørelsens § 8.

Nævnet havde været opmærksomt på, at du havde søgt om dækning af kursusafgifter på 7.700 kr.. Nævnet anførte, at du kun kunne medtage dine egne udgifter. Din ægtefælle skulle evt. søge særskilt. Din ægtefælles deltagelse skyldtes efter det oplyste ikke din funktionsnedsættelse, men hendes rolle som forældre.

Din merudgift til dig og dit barn var således på 3.350 kr. Transportudgiften var ikke oplyst, men afstanden fra A Kommune til kursusstedet var 17 km.

Dine sandsynliggjorte merudgifter ville således heller ikke komme over minimumsbeløbet på 6.000 kr., idet din udgift til dig og dit barn ville blive 3.350 kr.. Du havde ikke sandsynliggjort andre udgifter.

Nævnet har været opmærksomt på, at du havde anført, at kurset var tilrettelagt for døve forældre med hørende børn, og at du som døv forælder ikke havde mulighed for at få denne information på anden måde.

Nævnet fandt dog, at det anførte ikke kunne føre til anden afgørelse. Nævnet havde ved afgørelsen ikke vurderet kursets karakter, men alene taget stilling til, at du på det oplyste grundlag ikke var berettiget til merudgiftsydelsen.

X har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at A Kommune og nævnet gav afslag på deltagelsen i et familiekursus for døve med 2 forskellige begrundelser.

Du havde i din klage bestridt, at størstedelen af kursets indhold handlede om børneopdragelse. X henviste til vejledning nr. 96 af 5. december om særlig støtte til voksne og henviste til punkt 104:

”Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af den pågældendes og eventuelle børns eller pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som tager sigte på at sætte de pågældende i stand til at leve et liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. ” Videre 2. afsnit 2. punktum ” kurser som omhandler forskellige aspekter af temaet »at leve med handicap«, herunder forholdet til partneren, børn mv. De pårørende omfatter også familiens børn. ”

De særlige forhold, der var knyttet til det at være døv, kunne man ikke læse sig til eller få informationer via andre medier. X kunne derfor støtte, at der var tale om en merudgift, da forældrekurset gjorde forældre og børn bedre i stand til at leve med hørehandicappet.

X var ikke enig i nævnets begrundelse. Begge parters deltagelse i forældrekurset skyldtes forældrenes nedsatte funktionsevne. X henviste fortsat til vejledningens punkt 104 om, at leve med handicap, herunder forholdet til partneren, børn mv. X fandt, at man måtte se familien som et hele, og at der derfor ikke var belæg for at dele kursusafgiften på hver af forældrene, men lade ansøgeren være repræsentant for den samlede familie.

Nævnet har ved genvurderingen fastholdt sin afgørelse. Nævnet fandt, at merudgiftsydelsen skulle dække merudgifter som følge af egen funktionsnedsættelse og ikke ægtefællens merudgift som følge af ægtefællens funktionsnedsættelse.

Nævnet havde i øvrigt ikke vurderet det konkrete kursus.