C-41-02

Ankestyrelsen ophævede den del af kommunens og det sociale nævns afgørelse, der vedrørte vilkår om fastsættelse af en tredje person under samvær efter servicelovens § 57, stk. 2. Begrundelsen herfor var, at en sådan indskrænkning ikke kunne træffes efter servicelovens § 57, stk. 2. Det var i denne forbindelse uden betydning, at det af sagen fremgik, at der var givet tilladelse til, at faderen måtte være alene med barnet visse steder på plejefamiliens grund. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at såfremt det af hensyn til et barn anbragt uden for hjemmet var nødvendigt, at der skulle være en repræsentant for kommunen til stede under samværet, var der tale om overvåget samvær. Afgørelser herom skulle træffes af Børn og unge-udvalget efter bestemmelsen i lovens § 57, stk. 3. Dette gjaldt også selv om forældrene havde givet samtykke til overvågningen. Der henvistes til SM C-51-00 og C-30-01. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at nævnets afgørelse om, at der skulle være en tredie person til stede under samværene, var truffet af hensyn til barnets særlige behov. Nævnet havde bl.a. henvist til den psykologiske undersøgelse af barnet, hvor det var vurderet, at barnet i forbindelse med samvær med faderen reagerede med kraftige symptomer på utryghed og angst. Ankestyrelsen ophævede således kommunens og nævnets afgørelse for så vidt angik vilkår om støttet/overvåget samvær og tilbagesendte denne del af sagen til fornyet vurdering i kommunen med henblik på forelæggelse i Børn og unge-udvalget. Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse om omfanget og den stedlige begrænsning af samværet. Ankestyrelsen lagde her vægt på de foreliggende oplysninger om barnets reaktioner og behov for tryghed i samværet med faderen. Ankestyrelsen bemærkede vejledende, at der efter servicelovens § 57, stk. 2 ikke kunne fastsættes vilkår for gennemførelse af samvær om tilstedeværelse af en tredie person til støtte for en eller begge forældre. Ankestyrelsen bemærkede endvidere vejledende, at forældres ønske om andres tilstedeværelse under samvær skulle behandles efter reglerne i lovens § 55 om kommunens adgang til at træffe beslutning om barnets eller den unges forhold under anbringelsen.