C-40-06
Resume
Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under sit fuldtidsstudium. Begrundelsen var, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at ansøger havde et indtægtstab. Ankestyrelsen lagde vægt på, a...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 29, stk. 1
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42, stk. 1
- Note:
- *) SM O-66-87 ophæves
Sagsfremstilling
Sagen drejede sig om en ansøger, som i flere år havde modtaget delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på grund af sin handicappede søn.
Da ansøger påbegyndte et fuldtidsstudie, hvor ansøger samtidig modtog Statens Uddannelsesstøtte (SU), gav kommunen ansøger afslag på fortsat hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen lagde vægt på, at der alene kunne kompenseres for tab af lønindtægt, og at SU ikke var lønindtægt.
Ansøger klagede over afgørelsen. I klagen var bl.a. anført, at ansøger havde meddelt kommunen, at hun havde været nødt til ophøre med sit arbejde på grund af sønnens sygdom. Ansøger kunne således ikke passe både arbejde, studie og sønnens sygdom.
Ansøger oplyste videre, at SM O-66-87 var forældet, da samfundet havde ændret sig markant de sidste 20 år. I dag var det normalt, at næsten alle studerende på SU var nødsaget til at arbejde for at kunne klare sig økonomisk. Dette gjaldt også enlige forsørgere, som måtte tjene det dobbelte ved siden af deres SU. Endvidere var skemaet til møde på studiet ikke et fuldtidsskema. Sidste år havde ansøger f.eks. 2 hele ugentlige fridage, hvor ansøger normalt kunne have arbejdet en fuld dag. På grund af sønnens sygdom lod dette sig dog ikke gøre, og ansøger måtte derfor helt opgive arbejdet. Ansøger vurderede, at hun havde et indtægtstab, netop fordi hun måtte ophøre med at arbejde 2 måneder efter studiestart, hvor hun søgte SU.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under sit fuldtidsstudie, hvor hun modtog SU.
Ansøger klagede over nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en ansøger, som var tilmeldt fuldtidsstudie og modtog SU.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-40-06 på retsinformation.dk →