C-37-00
Officiel principafgørelse
Ankestyrelsen har behandlet 2 sager, hvor nævnet havde bevilget støtte til køb af bil og lagt betydelig vægt på, at ansøgerne 2 gange tidligere var bevilget støtte til køb af bil. Ankestyrelsen skønnede på baggrund af helbredsoplysningerne, at ansøge...
Lovhenvisninger
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 99, stk. 1
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1
Sagsfremstilling 1:
Sag nr. 1 - j.nr. 300320-99
En 33-årig kvinde var i 1986 og 1992 bevilget støtte til køb af bil på henholdsvis uddannelsesmæssigt grundlag og erhvervsmæssigt grundlag. I nærværende sag skulle ansøgeren vurderes i forhold til støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag.
Ansøgeren led af følger efter et trafikuheld med lammelse af højre arm og skulder, samt følger af højresidigt benbrud.
Om ansøgerens erhvervsmæssige forhold var det oplyst, at hun arbejdede i en dyrehandel, hvor arbejdet bl.a. bestod i fragt af dyrefoder, planter eller fisk m.v. Ansøgeren medbragte en spand med dafnier og vand (5-7 kg. ) til arbejdet fra et nærtliggende vandhul. Ansøgeren arbejdede herudover som klubmedarbejder i en ungdomsklub, hvortil der ikke kørte offentlige transportmidler.
Amtskommunen fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil. Amtskommunen lagde vægt på sagens lægelige oplysninger hvoraf fremgik, at ansøgeren efter en trafikulykke som 14-årig havde haft lammelse af den højre arm og at gangfunktionen var beskrevet som normal i almindeligt tempo, og at ansøgeren også kunne cykle og bruge offentlige transportmidler.
Nævnet fandt ansøgeren berettiget til støtte til køb af bil. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgerens funktionsevne var varigt nedsat, og at ansøgeren ikke kunne fastholde sit arbejde uden brug af bil.
Amtskommunen klagede herefter over nævnets afgørelse. Nævnet tilføjede, at det ved afgørelsen havde lagt betydeligt vægt på, at ansøgeren 2 gange tidligere var bevilget støtte til køb af bil.
Da ansøgeren ikke havde udnyttet nævnets bevilling på afgørelsestidspunktet kom spørgsmålet om tilbagebetaling ikke på tale.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.