C-35-05

Sagen blev hjemvist til det sociale nævn, statsamtet i A amt. Begrundelsen for afgørelsen var, at A amtskommunes afgørelse efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 1 kunne påklages til det sociale nævn. Ankestyrelsen lagde til grund, at en amtskommunes afgørelse om tilbageflytning af en lovovertræder med vidtgående psykisk handicap, der var idømt tilsyn efter straffelovens § 68, 2. pkt. , fra en institution udenfor hjemamtet til en institution i hjemamtet kunne påklages til det stedlige sociale nævn i hjemamtet efter de almindelige klageregler i retssikkerhedsloven. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at A amtskommunes afgørelse om afslag på tilbageflytning af lovovertræderen var truffet med hjemmel i servicelovens § 92, stk. 1. Afgørelser truffet efter serviceloven af en amtskommune kunne i henhold til servicelovens § 121 og retssikkerhedslovens § 60 indbringes for det sociale nævn. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at tilfældet ikke var omfattet af af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 21. december 1979, der var udstedt med hjemmel i lov nr. 257 af 8. juni 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. (Udlægningsloven) Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at manden ikke var idømt anbringelse i institution ved dom, men alene var idømt tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse. Han var blevet fundet straffri som følge af sin mentale tilstand og havde ikke modtaget tiltalefrafald. Han var således ikke omfattet af de beskrevne tilfælde i bekendtgørelsens § 2 om lovovertrædere, såfremt disse 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse eller efter rettens bestemmelse i stedet for varetægtsfængsling skal anbringes i institution for åndssvage eller undergives åndssvageforsorg 2) i henhold til dom eller senere kendelse skal anbringes i institution for åndssvage eller undergives åndssvageforsorg 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i institution for åndssvage eller undergives åndssvageforsorg. Afgørelsen var ikke undergivet klagebestemmelserne i bekendtgørelsens § 5. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af hjemmelsspørgsmålet til grund, at afgørelsen om tilbageflytning fra behandlingsinstitutionen K indeholdt retssikkerhedshensyn og elementer af tvang, som var hjemlet i de afsagte domme efter straffelovens § 68, 2. pkt. Varetagelsen af de nævnte hensyn ved visitationsafgørelsen om valg af institution til manden ændrede ikke hjemmelsgrundlaget for den trufne afgørelse. Hjemmelen fandtes i servicelovens almindelige regler om visitation til optagelse på institution.