C-35-05
Resume
En amtskommunes afslag på flytning af en mentalt retarderet lovovertræder, der ved administrativ beslutning var blevet anbragt på institution, til en institution i hjemamtet kunne påklages til det sociale nævn i hjemamtet efter de almindelige klagere...
Lovgrundlag
- Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. - lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 2004 - § 6
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004 - § 60
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 92
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 108
Sagsfremstilling
En yngre, mentalt retarderet lovovertræder blev ved dom i 2002 idømt tilsyn efter straffelovens § 68, således at han skulle efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kunne træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap.
A amtskommune visiterede ved administrativ beslutning den mentalt retarderede lovovertræder til ophold på institutionen F i A amt.
Amtskommunen besluttede ved afgørelse i 2003, at lovovertræderen i maj 2003 skulle overflyttes til behandlingsinstitutionen K i B amt, da han ikke overholdt vilkårene for at bo og arbejde på institutionen F. Opholdet blev indtil videre aftalt med behandlingsinstitutionen og B amt for 1 år.
Ved A amtskommunes afgørelse i 2004 blev der truffet beslutning om, at han fortsat skulle modtage tilbud i behandlingsinstitutionen K i en periode på indtil 5 år, under forudsætning af, at foranstaltningsdommen opretholdtes.
Ved amtskommunens afgørelse blev der lagt afgørende vægt på den nødvendige behandlingsmæssige og kriminalitetsforebyggende indsats, der kunne tilbydes på behandlingsinstitutionen.
Mandens advokat klagede på hans vegne over amtskommunens afgørelse.
Det sociale nævn afviste at behandle sagen.
Afgørelsen var begrundet med, at nævnet ikke havde saglig kompetence til at behandle klagen. Der blev lagt vægt på, at det af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 21. december 1979 i § 5 fremgik, at amtskommunens afgørelser kunne indbringes for Ankestyrelsen. Det faldt derfor udenfor nævnets kompetence at behandle den indgivne klage.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af klageadgangen, når en amtskommune træffer afgørelse om, hvorvidt en lovovertræder med vidtgående psykisk handicap, der er idømt tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse efter straffelovens § 68, 2. pkt., kan tilbageflyttes fra en institution udenfor hjemamtet til en institution i sit hjemamt.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-35-05 på retsinformation.dk →