C-34-08

Ansøger var ikke berettiget til at få dækning af sine hjælperes transportudgifter som en nødvendig merudgift i forbindelse med ophold på højskole. Ansøger opfyldte ikke betingelsen herfor, fordi udgifterne ikke var en følge af hans nedsatte funktionsevne, men en følge af, at han tog ophold på en højskole, som lå langt fra hans bopæl. Hjælperne fik derfor en lang og dyr transport. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde en hjælpeordning efter servicelovens § 96, hvilket indebar, at han var i stand til at administrere ordningen og fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hjælperne var ansat på grundlag af en aftale mellem ansøger og hjælperne, som derfor ikke var anderledes stillet end andre arbejdstagere, der havde lang transport. Der gjaldt i en sådan situation regler om fradrag i forbindelse med beregning af skat. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ved udmåling af hjælp efter servicelovens § 96 kun kunne ydes hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med fælles aktiviteter med hjælperne. Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at der var taget stilling til, om udgiften var en nødvendig merudgift for ansøger og ikke for hjælperne. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.