C-3-01
Resume
Børn og unge-udvalget havde i en sag, hvor børnene var anbragt med samtykke fra moderen, der havde forældremyndigheden, bl.a. truffet afgørelse om overvåget samvær over for faderen, der ikke havde del i forældremyndigheden. Moderen og hendes advokat ...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 57, stk. 3, § 60, § 61, § 62 og § 123
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 74, § 73, § 72 og § 71
Sagsfremstilling
Børn og unge-udvalget havde i en sag bl.a. truffet afgørelse om overvåget samvær over for faderen til 2 børn, hvor moderen havde den fulde forældremyndighed. Børnene var med moderens samtykke anbragt på døgninstitution. Faderen havde indbragt sagen for Ankestyrelsen.
Moderen og hendes advokat var indkaldt til mødet i Børn og unge-udvalget, idet kommunen og udvalgets dommer fandt, at forældremyndighedens indehaver ifølge servicelovens § 62, stk. 2, jf. stk. 3, skulle have lejlighed til at udtale sig over for udvalget inden der blev truffet afgørelse.
Moderens advokat havde på moderens vegne efterfølgende ønsket at klage over denne afgørelse til
Ankestyrelsen, da moderen ønskede yderligere begrænsning end den, der var truffet af Børn og unge-udvalget.
Ankestyrelsen havde i henhold til hidtidig praksis orienteret moderens advokat om, at moderen ikke kunne klage over denne afgørelse, da afgørelsen ikke var truffet over for hende, og at forældremyndighedens indehaver ikke ansås for part i faderens samværssag.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt der er ret for en indehaver af forældremyndigheden til at udtale sig over for Børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, inden der træffes afgørelse om samvær og kontakt vedrørende den anden forælder.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-3-01 på retsinformation.dk →