C-3-01

Ankestyrelsen fandt, at indehaver af forældremyndigheden i en sag om overvåget samvær, jf. servicelovens § 57, stk. 3, truffet over for den anden forælder, havde partsstatus efter lovens § 62, stk. 2, ved sagens behandling i Børn og unge-udvalget. Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden i § 62, stk. 2, sammenholdt med § 62, stk. 3, idet det fremgår af stk. 2, at indehaveren af forældremyndigheden inden der træffes afgørelse i alle de sagstyper, der behandles af Børn og unge-udvalget, skal have lejlighed til at udtale sig over for udvalget, mens det fremgår af stk. 3, at en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at udtale sig i afgørelser efter lovens §§ 57 og 108, der gælder for den pågældende. Begrundelsen var endvidere, at den, der har forældremyndigheden altid bliver part i sagen, når denne behandles ved landsretten. Ankestyrelsen fandt at denne partsstatus medførte ret til gratis advokatbistand, ret til aktindsigt og udtaleret, jf. §§ 60-61. Da servicelovens §§ 60, 61 og 62, stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse ved behandling af sagen i Ankestyrelsen, jf. lovens § 123, stk. 4, var indehaveren af forældremyndigheden på tilsvarende måde part i sagen i Ankestyrelsen. Indehaveren af forældremyndigheden var fortsat ikke klageberettiget, da afgørelsen ikke var truffet over for denne, jf. almindelige forvaltningsretlige principper. Ankestyrelsen henviste endvidere til lovbemærkninger til dagældende bestemmelse i bistandslovens § 128 (servicelovens § 123)