C-18-04

Sagen drejede sig om en kvinde, der led af dissemineret sklerose. Hendes kræfter var meget svingende, og nogle dage var hun mobiliseret i kørestol 3-4 timer dagligt, mens hun på andre dage var konstant sengeliggende. Når hun var oppe, anvendte hun en joystik-styret el-kørestol, som hun selv kunne køre. Hun havde to kørestole til rådighed, en til indendørs brug og en til udendørs.

Kvinden var bevilget hjælp 31½ timer ugentligt til plejeopgaver (morgentoilette, toiletbesøg, spisning og drikke). Hjælpen var nøje udmålt til disse opgaver. Hun kunne selv tilrettelægge, på hvilke tider af døgnet hjælpen skulle komme.

Kvinden ansøgte kommunen om hjælp til dørautomatik til havedøren. Der var ikke dørautomatik til andre døre. Hun ønskede at kunne komme ud i haven og se til sine dyr 2-3 gange dagligt samt at køre ture i området. Hun havde som følge af sklerosen et meget nedsat funktionsniveau og kunne derfor ikke selv lukke havedøren efter sig. Dette betød, at døren stod åben, hvis hun forlod huset, når hun var alene hjemme. Om vinteren medførte det, at der blev koldt i stue og køkken. Samtidig oplevede hun en utryghed ved at lade døren stå åben i forhold til risiko for tyveri.

Kommunen meddelte afslag på ansøgningen om dørautomatik i henhold til servicelovens § 102, stk. 1. Begrundelsen var, at det blev vurderet, at kvinden kunne planlægge besøgene i haven i forhold til, at der var en anden person i hendes hjem, som kunne hjælpe med at lukke døren indenfor det tidsrum, hvor hun var mobiliseret i kørestolen. På denne baggrund vurderedes det ikke, at boligen i væsentlig grad ville blive et bedre opholdssted for kvinden ved bevilling af dørautomatik.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at en dørautomatik på kvindens havedør ikke kunne anses for at være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for hende.

Nævnet lagde herved især vægt på, at kvinden på sine gode dage alene opholdt sig 3-4 timer i sin joystik-styrede el-kørestol. Hun var bevilget hjælp til personlig pleje 31½ time om ugen. Hun kunne selv tilrettelægge, på hvilke tidspunkter af døgnet hjælpen skulle være til rådighed. Herved havde hun mulighed for at planlægge, hvornår der kunne være en person til stede i huset, som kunne åbne og lukke havedøren for hende. Der blev endvidere lagt vægt på, at kvinden var bevilget to el-kørestole, en primært til indendørs brug og en til udendørs brug. Hun havde brug for hjælp ved overflytning fra og til disse el-kørestole. Der skulle således være en person i hendes bolig, som også ville kunne åbne og lukke havedøren, når hun opholdt sig i haven.

I Skleroseforeningens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at den hjælp, som kvinden modtog, var nøje udmålt til plejeopgaver. Denne hjælp var ikke mulig at anvende til at åbne og lukke døre. Kvinden kunne ikke åbne, lukke eller låse sin dør og kunne derfor ikke forlade området.

Det var videre anført, at kvinden ved forflytning til den udendørs el-kørestol ville kunne færdes udendørs og på markarealer med låst dør. Skulle hun køre indendørs på grund af f.eks. regnvejr ville hun kunne blive i den udendørs el-kørestol, indtil aftalt hjælp kom. Dørautomatik kunne gøre boligen bedre egnet som opholdssted og give mulighed for personlig frihed i den udstrækning, kræfterne rakte.

Kvinden oplyste på Ankestyrelsens forespørgsel, at hun uden dørautomatik ikke kunne komme ud af huset. Hun kunne heller ikke benytte husets anden dør. Hvis hun først var placeret i en af sine kørestole, ville hun med dørautomatik ved egen hjælp uden en hjælpers tilstedeværelse være i stand til at forlade huset og lukke/låse efter sig, og hun ville også være i stand til at komme ind i huset igen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kvinden var berettiget til hjælp til dørautomatik til sin havedør, jf. servicelovens § 102, stk. 1.