C-18-00
Resume
Ved boligændring i form af til- og ombygning som følge af et barns handicap kunne der ydes hjælp til merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring, og større forbrug af el og varme. Særligt for så vidt angik...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 28, § 102, stk. 1 og § 102, stk. 2
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41
Sagsfremstilling
En familie søgte om hjælp til løbende merudgifter i form af forhøjet lejeværdi, forhøjelse af ejendomsforsikring og det større forbrug af el og varme, der opstod på grund af, at der som følge af deres barns handicap var bevilget en boligændring efter servicelovens § 102, stk. 1, på 60 kvm.
Kommunen gav afslag på hjælp til de ansøgte udgifter med den begrundelse, at der efter servicelovens § 102 kan ydes hjælp til boligindretning og merudgifter ved boligskift til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår ikke af bestemmelsen, at der er hjemmel til at dække merudgifter i forbindelse med boligen, når der ikke er tale om boligskift.
Kommunen gav ligeledes afslag efter servicelovens § 28 med den begrundelse, at der efter kommunens opfattelse ikke var hjemmel i servicelovens § 28 til at dække merudgifter, der relaterer sig til forhøjede boligudgifter i fast ejendom som familien selv ejer.
Nævnet tiltrådte kommunens afslag.
Nævnet lagde til grund, at det af servicelovens § 102 fremgår, at støtte til højere boligudgifter udelukkende kan ydes i forbindelse med boligskifte.
Nævnet lagde videre til grund, at servicelovens § 28 om støtte til merudgifter ikke sigter på at dække løbende merudgifter i forbindelse med boligindretning.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kan ydes støtte til merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring, og større forbrug af el og varme som følge af boligændring af nuværende bolig efter servicelovens § 102, stk. 1, herunder om merudgifterne kan ydes efter servicelovens § 28.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-18-00 på retsinformation.dk →