B-9-86
Resume
En mor var berettiget til udbetaling af børnetilskud under studie ophold i udlandet af 6 måneders varighed. Moderen var bevilget orlov uden løn og bevarede sin adresse og bolig her i landet under udlandsopholdet. Ankestyrelsen fandt, at såvel moderen...
Lovgrundlag
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lov nr. 350 af 4. juni 1986 - § 11, stk. 1
Sagsfremstilling
En ansøger, der havde forældremyndigheden over 2 mindreårige børn, fik bevilget orlov uden løn i 6 måneder fra den 1. oktober 1984, idet ansøgeren havde modtaget et stipendium til et studieophold i udlandet. Ansøgeren medtog børnene til udlandet. Stipendiet dækkede ikke børnenes opholdsudgifter. Under studieopholdet bevarede ansøgeren sin adresse og bolig her i landet, ligesom hun havde fået orlov fra sin tjenestemandsstilling.
Det sociale udvalg gav afslag på udbetaling af børnetilskud under ansøgerens og børnenes ophold i udlandet. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at betingelsen i børnetilskudslovens § 11, stk. 1, om fast bopæl og hjemsted ikke var opfyldt, da opholdet varede mere end 3 måneder.
Ankenævnet pålagde socialudvalget at udbetale det ansøgte børnetilskud. Nævnet lagde vægt på, at såvel børnene som moderen under moderens uddannelsesophold af den anførte varighed måtte anses at have bevaret det for udbetalingen nødvendige hjemsted her i landet.
Det Sociale udvalg henviste til, at efter hidtidig praksis var bestemmelsen i børnetilskudsloven § 11, stk. 1, fortolket således, at en ansøger under ophold i udlandet udover 3 måneder ikke længere kunne anses at have fast bopæl her i landet. Lovgrundlag: Lov om børnetilskud og andre familieydelser, § 11, stk. 1. Socialministeriets cirkulære nr. 220 af 29. november 1978 om lov om børnetilskud og andre familieydelser, pkt. 19 og pkt. 22.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse B-9-86 på retsinformation.dk →