B-4-87
Officiel principafgørelse
Der var ikke ret til udbetaling af børnetilskud til en mor, som under afsoning af fængselsstraf havde sit barn med i fængslet 5 dage om ugen. Ankestyrelsen fandt, at barnet måtte betragtes som forsørget af offentlige midler, idet udgifterne til kost ...
Sagsoplysninger
En mand M, der havde forældremyndigheden over en dreng, født april 1985, søgte om forhøjet og ekstra børnetilskud for juli kvartal 1986.
På ansøgningstidspunktet afsonede M en fængselsstraf. Han forventede prøveløsladelse i juni 1987. Under afsoningen opholdt drengen sig hos M i fængslet og senere i en pension under Kriminalforsorgen.
Social- og sundhedsforvaltningen afslog ansøgningen med den begrundelse, at det offentlige afholdt den væsentligste del af udgifterne ved drengens forsørgelse under opholdet i fængslet.
Sagen blev anket af ansøgeren.
Social- og sundhedsforvaltningen oplyste, at M under indsættelsen havde modtaget beløb svarende til normalbidrag til dækning af drengens beklædningsudgifter m.v., samt 150 kr. til drengens underhold hver weekend, hvor M og drengen opholdt sig i eget hjem.
Lovgrundlag: Lov om børnetilskud og andre familieydelser, § 11, stk. 1, nr. 4. Socialministeriets cirkulære nr. 220 af 29. november 1978 om lov om børnetilskud og andre familieydelser, pkt. 21.
Lovhenvisninger
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lov nr. 350 af 4. juni 1986 - § 11, stk. 1, nr. 4
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.