B-5-05
Resume
Ansøgeren havde ret til udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, da det ud fra de foreliggende oplysninger om økonomi og boligforhold ikke fandtes sandsynliggjort, at hun ikke var reelt enlig forsørger....
Lovgrundlag
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 2 og § 3
Sagsfremstilling
I marts 2003 anmodede ansøger kommunen om ordinært og ekstra børnetilskud, idet hun gjorde gældende, at hun var reelt enlig forsørger.
På et møde i kommunen i april 2004 blev hun orienteret om, at man havde fået oplyst, at hun og kæresten havde søgt fælles bolig. Ansøger fortalte på mødet, at de havde været kærester længe, men at de ikke ville flytte sammen, før de fandt en bolig, der var stor nok til de 3 børn, som de tilsammen havde.
For tiden var de sammen 2 hverdage om ugen samt i de week-ends, hvor kæresten havde sin søn. Hun var hos kæresten i de week-ends, hvor hun ikke selv havde sine børn. Kæresten boede til leje på et værelse hos sin mor, og han havde fået de fleste af sine møbler opbevaret.
Kommunen konstaterede på dette grundlag, at hun ikke var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud og bad hende frasige sig børnetilskud pr. juli kvartal 2004.
På et møde i kommunen i september 2004 oplyste ansøger, at hun og kæresten ikke havde noget økonomisk sammen. Kæresten spiste hos hende, men hun kunne eller ville ikke oplyse, hvor mange gange dette skete.
Kommunen havde den 30. september 2004 meddelt hende den påklagede afgørelse skriftligt.
Kommunen havde forinden meddelt hende, at man ikke anså hende for reelt enlig forsørger. På spørgsmålet om, hvor meget kæresten opholdt sig hos hende, havde hun som modspørgsmål spurgt om, hvor meget han måtte være der. Dette spørgsmål besvarede kommunen ikke.
Kommunen havde konstateret, at hun sammen med sin kæreste havde købt en andelsbolig, et rækkehus, samt at kærestens folkeregisteradresse var hos hans mor.
Ansøger havde bekræftet, at hun sammen med kæresten havde valgt at købe et andelsrækkehus, der forventedes færdig til indflytning i maj/juni 2005. Hun havde forklaret, at hun boede i en lille lejlighed på 2 værelser og et kammer, hvilket var grunden til, at hun og kæresten boede hver for sig, indtil rækkehuset var færdigt.
Kommunen havde vurderet, at hun var uvillig til at medvirke ved sagens oplysning, hvorfor kommunen ikke anså hende for reelt enlig forsørger.
Det var oplyst, at andelsrækkehuset skulle være klar til indflytning i maj/juni 2005. Ansøger fastholdt, at hun og hendes kæreste forud herfor ikke havde nogen fælles økonomi, ingen fælles børn, ingen fælles bopæl eller noget ægteskabslignende forhold.
Kommunen betegnede hende som afvisende og vred, og som uvillig til at medvirke ved sagens oplysning.
Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse, idet nævnet anså hende for at have et sådant fællesskab med sin kæreste, at hun ikke kunne anses for reelt enlig forsørger.
Ansøger klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at hun og hendes kæreste betalte hver deres udgifter, herunder gammel gæld for begges vedkommende, samt at de ikke boede sammen.
Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare de nærmere kriterier for, hvornår det kunne anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en person ikke var reelt enlig forsørger. Sagen blev antaget som supplement til SM B-12-96 og SM B-1-99.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse B-5-05 på retsinformation.dk →